Er det her virkelig fremtiden for Google?

3 Min læsning

Af Christiane Vejlø

En række af Google produkter med navnet Google Nest blev præsenteret til en konference i Hamburg denne uge. Er det fremtiden for Google? Føler du dig sikker?

Screen Shot 2014-05-09 at 10.33.58 AM

En række af Google produkter under navnet Google Nest blev præsenteret til en konference i Hamburg denne uge.

Google Bee: Kunne det ikke være smart, hvis alle havde en lille fjernstyret drone, så vi altid kunne se om vores børn var sikre og den fest vi nu var på vej hen til også var fed nok?

Screen Shot 2014-05-09 at 11.05.53 AM

Google Hug: Og kender du det med at du har en lidt nedtrykt periode, men der ikke er nogen venner der ringer? Kunne det ikke være en hjælp, hvis dine Google søgeresultater på depression, psykolog, skilmisse og sorg tippede dine venner i nærheden, så de var klar over at det var tid til at give dig et knus?

Screen Shot 2014-05-09 at 11.06.58 AM

Google Bye: Og så er der lige det med vores digitale eftermæle. Så længe vi lever kan vi jo tegne fine portrætter af os selv på de sociale medier, men hvad når vi dør? Hvordan kan vi sørge for at folk husker hvem vi var, hvad vi kunne lide, hvordan vi så ud, hvad vi gik op i? Hele vores søgehistorie og alt hvad vi har foretaget os online giver et meget præcist billede af os som mennesker. Kunne det ikke være smart hvis en automatisk tjeneste samlede highlights fra hvad vi har foretaget os online og delte populære søgeemner, billeder og venner med vores efterladte?

Screen Shot 2014-05-09 at 11.06.47 AM

Er det Googles roadmap for fremtiden? Muligvis det ved vi ikke. Men vi ved nu at ovenstående produkter blev præsenteret af en aktivistgruppe som udgav sig for at være fra Google. Gruppen Peng Collective ønsker at sætte fokus på det problematiske i at vi overgiver al vores data til Google. De overtalte salen til at gå med på en happening. De præsenterede Google Nest produkterne, mens salen skulle tweete som om det her faktisk var rigtigt. Og der lykkedes faktisk at få flere medier til at viderebringe historien som var den rigtig.

Google Nest produkterne og det site der taler om dem online er virkelig tjekket og realistisk lavet og var lige ved at snyde mig. Jeg vil dog sige, at alarmklokkerne ringer, hvis man ser på de to, som præsenterer dem på scenen. Google sender aldrig folk ud med mindre de er ekstremt professionelle og gode talere.

De her produkter er altsammen services som teknologien er parat til at facilitere, og der er helt sikkert allerede nogen igang med at udvikle i den retning. Ganske sikkert også hos Google. Men hvor meget er vi klar til? Hvor meget af vores privatliv vil vi dele? Hvor dyr en personlig pris er vi parate til at betale for tjenester som umiddelbart ser gratis ud? Hvad synes du? (P.S læs også artiklen 5 links der gør dig klogere på datasikkerhed inklusiv gratis dokumentar)

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 1 =

2 Comments
  • Kristoffer
    maj 9, 2014

    The Yes Men må føle sig beæret :)

  • Julie
    maj 13, 2014

    Halløj!
    Det var ikke i Hamburg, men Berlin;)