5 grunde til at købe en brugt printer

af

Printere er så billige nu, at vi ofte bare tager én under armen, når vi alligevel er ude for at handle. Men der er faktisk en hel del gode grunde til at købe en brugt printer i stedet for en ny.

P

rintere hører til blandt de forbrugerteknologiske produkter, vi helst ikke køber brugt. Det kan der være fornuftige grunde til, f.eks. er en printer noget af det mest mekaniske tilbehør, man kan købe til en computer. Mekanikken i printeren, der f.eks. kører printerpatronerne og dyserne frem og tilbage eller fører papiret ud og ind, kan blive slidt, især hvis printeren har været under hyppig brug. Dertil kommer, at printere er blevet møgbillige henover de senere år. Så det er nemmere at smide den gamle printer på genbrugsstationen og så købe en ny.

Men der er faktisk en hel del gode grunde til at købe en brugt printer i stedet for at bruge penge på en ny. Her kommer nogle af dem:

1. Du sparer (naturligvis) penge

Det virker måske fuldkommen åbenlyst, men ligesom med alle andre ting, mister printere noget af værdien, så snart den forlader butikken. Men mange mennesker printer kun ting en sjælden gang imellem, og en brugt printer, der er et år gammel, kan derfor være så god som ny. Og kan man jo lige så godt spare forskellen på en ny og gammel printer.

2. Du kan få flere funktioner for pengene

Printere kan købes i alt fra helt spartanske versioner, der kun kan printe, til maskiner, der kan meget mere. Hvis du kan finde en printer i god stand, kan du for det samme beløb, en basal printer koster, få en alt-i-én-printer. Du kan altså få en scanner, kopimaskine, fax og måske endda trådløs printning med i den samme pris, som du normalt ville give for en maskine, der kun kan printe.

printer-brugt

3. Standarder skifter langsomt for printere

Hvor smartphones og bærbare computere har det med at få nye funktioner hele tiden, der kræver nye stik eller ny software, går det noget langsommere for printere. De fleste brugte printere på markedet kører stadig med USB og Wi-fi-forbindelser til trådsløs printning, og printerfirmaerne tilbyder som regel toner til printere, der kan være op til 5-10 år gamle.

4. Du kan få laserkvalitet

Laserprintere printer flot, men de er dyre. Eller rettere, det er de ikke, hvis man køber dem brugt, for der er rigtig mange af dem på brugtmarkedet. Du kan få laserprintere brugt, som koster det samme som en inkjet-printer koster for ny. Hvis du mestendels printer dokumenter i sort/hvid, kan det formentlig godt betale sig at købe en brugt laserprinter i god stand i stedet for en billig, ny inkjet-printer.

5. Du hjælper miljøet

Selvom genbrugsstationen tager imod dit gamle udstyr, er printere stadig blandt de produkter, der gør mest ondt på naturen, når du smider dem ud. Hvis du køber en brugt printer, er der én ny printer mindre, der bliver sat i cirkulation.

I samarbejde med DBA Guide

Ingen kommentarer endnu

Hvad synes du?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *