FIND MY ANYTHING- NYT SMART TRACKER
Gid jeg bare kunne ringe til alle mine ting som er blevet væk, ligesom jeg kan med min telefon! Har du nogensinde tænkt sådan? Det kan du nu, med en ny gadget.
Tile Tracker dukkede op i min nyhedsstrøm på Facebook, og i første omgang afviste jeg den som bare endnu en tracker, som alle de andre. Især fordi det ser ud til at den endnu ikke er til salg i Danmark. Men så blev jeg alligevel ret nysgerrig, og klikkede ind for at se den reklamevideo, som folkene bag Tile har lagt på Youtube.
Og den ER faktisk ret så smart, den lille flade dims der fylder mindre end et kreditkort. Den fungerer ganske enkelt: Du sætter den på dine nøgler, din taske, din 3 årige, eller hvad der nu plejer at blive væk, og du kan så via en app til iPhone, aktiverer Tile så den ringer og du kan gå efter lyden, eller du kan se på din telefon om du nærmer dig eller er på vej væk. Så langt er der ikke noget nyt i den lille tracker.
Der hvor Tile adskiller sig fra andre trackere jeg har set, er at du kan bruge den, også selvom Tile’en forsvinder ud af din telefons rækkevidde. Du kan nemlig sætte app’en til at søge efter den via andres telefoner -hvis de også har App’en vel og mærke. På den måde bruger du hele Tile-netværket uanset hvor du glemte din taske i går aftes. Eller du kan som reklamen foreslår, bruge den til at finde din cykel, hvis nogen i deres brandert har “lånt” den til at køre hjem på. Eller hvad med bagagen som er blevet væk i lufthavnen? Det sidste kræver selvfølgelig at der er andre i din by der også har app’en, og man kunne forestille sig at der vil gå et stykke tid, før netværks-ideen rigtigt kommer op at køre. Men ser man på Facebook, er der som regel stor velvillighed til at hjælpe andre med at finde tabte ting, så mon ikke Tile-ideen også hurtigt vil slå an herhjemme. Indrømmet der er lidt “Big Brother is watching” eller “Skynet” (det intelligente internet fra Terminator filmene) over ideen med at kunne bruge andres netværk, men teknologien bruges allerede, på for eksempel de sociale medier, når vi tjekker ind, eller når vi bruger sports-trackere og lignende.
Tile er indtil videre kun kompatibelt med iPhone, og er så ny at den kun kan forudbestilles, fra producentens hjemmeside, hvor den koster knap 19 US Dollars ( ca. 107 kr.) Men noget tyder på at den lille hvide gadget, nok skal finde vej til de danske forretninger snart, og når den gør, så skal jeg i hvertfald have en, som jeg kan sætte på mine nøgler.
Pia Jørgensen
september 23, 2013Smart :-).. informer gerne os andre når du opdager hvor den kan købes i DK.
ABSH
februar 14, 2014Hej @Pia Jørgensen, jeg har set en lignende gagdet på: http://www.vtag.dk
Jeg har selv købt en, og den kan helt klart anbefales.
Mvh
Anders
Fiemus (FKA Sofie)
september 23, 2013Sig endeligt til, når den kommer til Android! :-)
kst
september 27, 2013Hvad med denne i stedet (10 stk. for $95,-)?:
http://www.indiegogo.com/projects/button-trackr-find-lost-items
http://www.tuaw.com/2013/06/11/button-trackr-extends-indiegogo-campaign-never-leave-your-coat/