GÅR DU STADIG MED UR?

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Når alle har en mobiltelefon har ingen længere brug for et armbåndsur.  Armbåndsurer bliver som regel kun brugt hvis man

1. Har et ur der er så dyrt, at man går med det for at kunne udstråle “jeg er vigtig og rig”, (mens man tjekker klokken på sin mobil). Livsstilseksperten Mads Christensen går af samme årsag med to Rolexure, selvom han hverken er det ene eller det andet.

2. Har arvet et fint gammel ur fra sin bedstefar og dermed siger “jeg har gode værdier og er i virkeligheden for intellektuel til den digitale overflade” mens man opdaterer sin profil på Kommunikationsforum, Linkedin, Facebook og Twitter.

3. Er komplet ligeglad med at man udstråler “min 8210 ligger fint i tasken, og nej jeg synes ikke min Nokiaringetone er for høj”.

4. Hvis man har med en digital retrosag der siger “se mig jeg er født i 80erne, hvor folk gik med de her ure for alvor” mens men kører sin fixie ind i Kødbyen.

5. Hvis man har fundet et helt futuristisk ur, som gør det fuldstændigt umuligt at læse hvad klokken er. Til gengæld udstråler man så “se hvor meta-agtig jeg er. Ikke et ur, men alligevel et ur, men ikke på ur måden, håndledsretro men futuristisk og på en måde en slags kunst”.

Den slags ure er som regel designet af en crazy hollandsk kunstner, der også laver streetart og designer økohuse. Men selvfølgelig ikke selv går med ur. Han har jo sin mobil.

Bruger du ur? Hvilken slags og hvorfor?

Ziiiro er et eksempel på de nye håndledsure, som på avanceret vis formidler klokken- til hvem der nu kan forstå det. Uret her hedder Zero wrist watch og er designer af Rober Davi. Se videoen herunder.

ZERO wrist watch from Robert Dabi on Vimeo.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + 3 =

9 Comments
  • Klingenberg
    marts 2, 2011

    En læser skrev i kommentarfeltet på en blog, at mobilens ur er forbeholdt teenagere. Et andet sted læste jeg, at når du møder en mand i afslappet tøj i fx weekenden, er det eneste, der afslører noget om ham (og hans indkomst) det ur, han har på håndleddet. Jeg er egentlig tilhænger af begge postulater.

    Personligt er fortaler for, at man bør gå med ur. Og det handler mere om signalværdi, end at have et værktøj, der kan vise tiden. Det kan virke overfladisk, men et ur bliver på en eller anden vis en del af dig – og så kan jeg godt lide idéen med, at et godt ur kan gives videre i familien. :) At sagerne så ligefrem kan stige i værdi, ser jeg også kun som et plus – det er trods alt ikke mange andre materielle sager, der formår at stige i værdi.

  • Camilla
    marts 2, 2011

    Jeg går med ur. Har to af slagsen, begge to Nixon’s Time teller P, et i sort og et i grønt.

    Egentlig ved jeg ikke, hvorfor jeg begyndte at gå med ur (igen) for et par år siden. Men nu føler jeg mig ‘nøgen’, hvis ikke jeg har det på min arm. Min mobil ligger tit langt nede i tasken og så er det rart ikke at skulle rodde rundt, bare for at se hvad klokken er.

    Derudover går jeg ikke rigtig med smykker – og ikke fordi urene er voldsomt smykkeagtige, men man lægger mærke til dem, så på en eller anden måde er de også armbånd.

    Det var vist det.

  • Ole Nørskov
    marts 2, 2011

    Jeg går ikke med ur og har ikke gjort det, siden jeg var dreng – og det var vel at mærke længe før mobiltelefonen blev allemandseje.
    Når jeg havde uret på, så jeg på det i tide og utide – selvom jeg overhovedet ikke havde brug for at vide, hvad klokken var. Jeg kunne slet ikke administrere det. Blev stresset.
    Men kan egentlig godt lide lommeurs-konceptet. Så længe det bliver i lommen…

  • Nicolaj
    marts 2, 2011

    Ure er vel at betragte som tøj – man kan vælge anonymitet og ingen historie og dermed et redskab til at se klokken. Eller vælge noget som har en historie, enten pga alder eller pga urets historie og oprindelse.
    Jeg er personligt til det sidste – jeg har valgt et ur som har en historie, materialer som der er udvalgt til netop det ur, historie omkring mærket og mærkets oprindelse. Jeg synes det giver en ekstra dimension i det “at bære et smykke/brugsgenstand”. Uret er det eneste beklædning som jeg bærer hver dag.
    Personligt glæder jeg mig til den dag hvor jeg kan lade mit ur gå videre i arv til min søn og han kan give det ny historie :-)

  • Mette
    marts 2, 2011

    Bare titlen fik mig til at tænk på de … 5-8 armbåndsure, jeg har liggende i en skuffe. Alle flade for batteri.
    Pre-mobil gik jeg altid med ur – og altid et sjovt ét – fx. Mao, der vinker med armen som sekundviser.
    I 80’erne købte jeg en del Swatch-ure … det var bestemt ikke alle, man lige kunne lure tiden af på – men til gengæld kunne man se urværket indeni.

    Jeg får en ubændig lyst til at skifte batterierne …. en mobil er egentlig et ret upersonligt stykke elektronik. Og ikke altid ved hånden selvom den er nærved … :-)

  • Anne
    marts 2, 2011

    Det er helt simpelt… det føles stadig enormt uhøfligt og ikke-tilstedeværende at tjekke tiden på sin mobil-telefon når man sidder til en samtale eller et møde. Og i længden blev det bare for bøvlet at satse på at kunne smug-kigge på en af de andre personer i mødet’s ure. Så vupti – uret er tilbage på armen af mig

  • Hans
    marts 4, 2011

    Jeg har brugt armbåndsur siden jeg var barn – i dag er jeg syvogfyrre. Jeg er enig med Anne: Det er uhøfligt at gribe i lommen efter sin telefon blot for at se hvad klokken er. Og så er det bøvlet. Et armbåndsur er lige ved hånden. Mit eget år er fra sidste år, kostede ca. 1000 kr. men er så også drevet af den gode, danske sol.

  • Tora Sefeldt Weltzer
    marts 5, 2011

    Jeg bruger ur – primært på arbejde, hvor jeg tit har lagt mobilen fra mig, fordi jeg skal fokusere på de mennesker jeg er sammen med og derfor ikke vil hive mobilen frem i ny og næ. Mine armbåndsur er analoge, fordi jeg godt kan lide at se tiden vist på den måde. Med et armbåndsur kan man også nemmere kigge i “smug” for at se hvad tiden er…

  • Liva
    juni 14, 2011

    Mit sidste ur var et Storm ur. Gik aldrig rigtig med det. Det er nu mere end 20 år siden. Jeg tror ikke at jeg nogen sinde vil anskaffe mig et nyt ur igen, for jeg har ikke behov for det.