Guide til de lækreste sommergadgets

4 Min læsning

Det er sommer og tid til at hygge med vennerne på stranden, i haven og sommerhuset. Men bare fordi du er udenfor, skal det ikke være uden lækre gadgets, der giver dig en endnu bedre sommer. Her er de bedste af dem til dig.

Et smartwatch, der faktisk virker udendørs

pebble9n-2-web

Med solen der, forhåbentlig, skinner hele dagen, er det ikke optimalt at se skulle se på en almindelig skærm udenfor. Derfor er Pebbles række af smartwatches fantastiske til udendørs brug. Skærmen på Pebbles smartwatches er nemlig såkaldte e-ink skærme, som dem du finder på e-bogslæsere som Kindle og Kubo. Det gør det nemmere at holde styr på notifikationer og hvad der ellers sker på din telefon, også selvom solen skinner. E-ink skærmen gør også, at Pebbles ure er supertynde og faktisk ligner et helt almindeligt armbåndsur sammenlignet med alle andre smartwatches.

Pebble-Time-Round (1)

Samtidig har Pebble Time Round heller ikke nogen touch-skærm. I stedet skal du bruge fysiske knapper, så du kan tage dig af notifikationer og starte/stoppe din musik uden at skulle kigge ned på uret i tide og utide.

Pebbel Time Round er hverken lavet af Google eller Apple, så uanset hvilken telefon, du ejer så kan du få glæde af Pebbles smartwatches. Men det betyder også, at ting som Siri og dybere integration med både Apple og Googles systemer ikke er mulig. Men vil du have et elegant smartwatch, som kan ses i solen, så er Pebble det bedste bud lige nu.

pebble-time-round-2-136190

Pebble Time Round fås til knap 1800kr på deres hjemmeside, og er du til det mere firkantede design, kan du lige nu være med til at Kickstarte en ny version af deres populære Pebbel Time ure.

 

Vidunderlig robust og vellydende højttaler

Hvis du skal hænge ud med venner og familie udendørs, og vil dele din sommer-playliste, så kan du nemt oversvømme hele dit sommerliv med musik fra B&O Play’s nye højttaler – A1. I vanlig B&O Play stil er højtaleren vanvittigt smuk og stilren. Den lille hockeypuk-lignende højttaler kan dog larme en hel del mere end den gennemsnitlige Bluetooth-højttaler, hvilket gør den perfekt til at tage med i sommerhuset eller ud på en plet græs.

a1_interior_header

Udover det pæne design, så er A1 bygget som en lille tank. Den består af ren aluminium og kan tåle en hel del tæsk. Det er en højttaler, man ikke er bange for at smide i tasken og føles ikke som noget, der skal pusles om, når man transporterer den. Det er lige før det føles som, at den kunne køres over uden, at der ville ske den noget.

Pladsen inde i A1 er godt udnyttet. Lyden i højttaleren er rigtig god og fylder rummet godt ud. Den kan spille ret så højt, så selv en stor have eller udendørsarealer ville kunne blive fyldt med musik, uden at lyden opleves skinger eller forvrænget.

A1 er samtidig et meget stort batteri. Den kan klare op til 24 timers afspilning uden at skulle oplades, så det er en ideel partner til en weekend med musik og glade dage uden at skulle frygte for at miste festens musik.

A1_Cecile_Manz_background_h1920

Den smartest feature ved A1 er, at den bliver opladet via helt almindeligt USB-C, som bliver brugt på den nye MacBook og en hel del Android-telefoner. Slut med at skulle bruge en helt særlig oplader, som man alligevel glemmer, før man forlader huset. Ved at bruge en helt almindelig standard som USB-C, så er sandsynligheden markant større for, at du altid vil kunne få ladet højttaleren op, selvom det ikke bliver relevant lige med det første på grund af batteriets levetid.

Beoplay A1 er et larmende lille vidunder, der leverer virkelig god lyd til relativt få penge. Beoplay A1 fås til 2000kr.

Hold liv i dine gadgets døgnet rundt

Med sommer og sol på menuen, så har du formentlig ikke tid til, at sidde indenfor og glo på at telefonen og tabletten bliver ladet op. Derfor skal du have dig et Anker-batteri, så du kan lade alt fra telefon, tablet og trådløse højttalere op. Anker er et relativt nyt firma på markedet, som består af en række teknikere og designere fra Google, Apple og HTC, som vil revolutionere bærbare batterier, og det har de formået til fulde med Anker–batterierne, som kan levere rigeligt med strøm til sommervarmen.

A1310011_TD08_A

Ankers nyeste batteriserie – PowerCore+ er nogle heftige batterier. Det største batteri kan oplade en tablet, telefon og en Macbook og stadigvæk have ekstra strøm tilbage i batteriet til lidt ekstra strøm, hvis du får brændt dig igennem din telefons batteri. Men selv de mindste batterier fra Anker kan oplade en telefon op til tre gange, inden batteriet skal lades op igen, så du kan holde sommerfesten kørende rigtig længe.

Der findes en række forskellige størrelser i PowerCore+ serien, og de kan alle sammen passe ned i en rygsæk, mens deres mindste størrelse kan være selv i de mindste tasker og byde på nødvendig ekstra strøm, inden telefonen dør. De fleste af batterierne giver også mulighed for at oplade flere gadgets på samme tid, så du kan blive en omvandrende ladestation for dig og dine venner.

Priserne på Anker’s PowerCore+ batterier starter fra 250kr og opefter.

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 × 1 =

No Comments Yet.