Kløe i håret er en alarm

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Forestil dig, at lidt kløe i håret fortæller dig, at du har modtaget en e-mail eller Facebook opdatering. Kommer kløen i venstre side, markerer GPS navigatoren, at du skal gå eller køre den vej. Fremtidsmusik? Måske, men Sony har indgivet patent på en “smart” paryk..

sony smart paryk 1

Her på Elektronista har vi tidligere vist prøver på begrebet “wearable technology” – jakker med indbygget GPS navigation eller briller med bittesmå videokameraer.

Sony står for det nyeste eksempel – den smarte paryk, der forvandler ens hovedpynt til en informations-central.

Sonys nye SmartWig kan være fremstillet af så forskellige materialer som hestehår, menneskehår, uld, fjer, yak pels eller et syntetisk materiale – i alle tilfælde indeholder SmartWig et lille elektronisk kredsløb med trådløs data-overførsel.

I sin patent-ansøgning foreslår Sony, at håret begynder at vibrere, når man modtager en email, sms eller Facebook opdatering. Via parykken kunne man så tale håndfrit via en smartphone eller tablet, man har liggende i en taske eller lomme.

sony smart paryk 2

Alternativt kunne SmartWig kobles til en GPS navigator og give små diskrete prik på hovedet, når man skal skifte retning til højre, venstre, frem eller tilbage.

Endelig taler Sony også om et indbygget minikamera eller en laser-pegepind i panden, som f.eks. kan bruges til præsentationer, mens man vipper hovedet for at få slides til at køre frem eller tilbage.

Måske Sony ligefrem kan få det til at blive en mode at gå med paryk i fremtiden…

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

fifteen − 12 =

No Comments Yet.