Hvad kommer efter Facebook? Bedste 7 idéer får 100.000$ investering
Hvordan skaber man et socialt medie med en milliard brugere, der har privatlivsbeskyttelse som kerneværdi? Det vil konkurrencen OpenBook Challenge gerne have dit bud på.
Fra MySpace til Facebook. OpenBookChallenge er en ny konkurrence og en udfordring til alle, der har en interesse i at skabe en efterfølger til det belejrede sociale medie Facebook. Der er en 100.000$ investering og et inkubatorforløb på højkant til de 7 bedste idéer, der kan erstatte Facebook og samtidig værne om retten til privatliv.
OpenBookChallenge vil finansiere 7 mål-fokuserede innovationshold, der vil være med til at skabe et socialt netværk for milliarder af brugere, der kan erstatte Facebook samtidig med, at brugernes privatliv beskyttes. Som de skriver på deres hjemmeside: “We want to invest in replacements that don’t manipulate people and that protect our democracy from bad actors looking to spread misinformation.”
Det er altså ikke en konkurrence om bedste ide eller forretningsplan, men snarere en konkurrence om evnen til at iværksætte med privatlivets fred i højsædet: “Ideas matter, but as Zuckerberg has shown us, execution matters more for this competition – and in the marketplace.”
Så har du en iværksætter gemt i maven? Kan du føre privatlivsbeskyttelse ud i SoMe-livet? Elller vil du, med de rette værdier, være med til at bygge fremtidens sociale medie? Så meld dit hold til OpenBookChallenge.
David
august 5, 2019Hvem vandt denne konkurrence? :-)
Zach
august 5, 2019Er jeg egentlig også interesseret i at høre!
/ Zach