Notifikationer – en åben dør til nye oplevelser eller en distrahering i nuet?

2 Min læsning

De tikker ind med jævne mellemrum på telefonen – notifikationer om noget nyt, du kan tage stilling til. Men hvad gør de regelmæssige ”pling” for vores samvær med andre?

”Pling”, sagde det, da der forleden tikkede en besked ind på min telefon. Den var fra en veninde, der igennem Facebook Messenger linkede til detaljer om en koncert til august. Hun ville høre, om jeg vil med ind og se den sammen med to andre veninder. Efter at have tjekket, om der var plads i min kalender, skrev jeg, at jeg gerne vil med. Jeg ville næppe have hørt om koncerten eller kunne tage stilling til den så hurtigt, hvis ikke det lille ”pling” havde gjort mig opmærksom på min venindes forespørgsel. På den måde, så åbner notifikationer op for nye oplevelser med mine veninder.

På den anden side, så snupper notifikationer nogen gange min opmærksomhed, når jeg sidder med veninderne. Hvis jeg ikke har fået lagt telefonen væk, så kan jeg godt finde på at kaste et blik på skærmen, når tonen lyder, også selvom at en veninde er i gang med at fortælle noget til os andre. Når jeg kigger op igen, så prøver jeg med lidt røde ører atter at tage del samtalen.

Hvad er jeres erfaringer med notifikationer på telefonen – åbner de ofte døre til nye oplevelser eller fører de jer primært væk fra nuet i selskab med fx veninderne?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 − one =

1 Comment
  • Annika
    juli 11, 2016

    Min mobil har ud over alarm ikke andet notification end vibrering — og det kun på det jeg finder vigtigt. FB og stort set alle email hører ikke til denne gruppe.
    Hvis det er vigtigt må folk ringe, alternativt smide en sms / Hangout..

    Så det er begrænset hvor mange ting der får lov til at forstyrre mig. Og det valg har jeg det godt med – modsat før hvor alt bippede, vibrerede mm.