Nu kommer der kulør på mikrofonerne

2 Min læsning

De festlige nye Neat Widgets er oplagte til dig, der taler i mikrofon – til dine podcasts, Skype-opkald, radiospeak eller til at optage din egen stemme og musik.

MIKROFONER I FARVER 1

Mikrofoner er normalt ikke noget, man forbinder med festlige farver og et sjovt design.

Mikrofoner skal først og fremmest være funktionelle og optage lyd og stemmer på den mest klare, forvrængningsfrie og genkendelige måde.

Jeg ved ikke, om det er derfor, at de fleste mikrofoner er neutralt sorte, sølv, grå eller hvide i kulørerne. Kun vindhætter er ofte farverige, når de bruges på f.eks. tv- og radio-stationer.

Når man går over til mikrofoner i laptops, tablets og smartphones, er de endnu mere anonyme. Nærmest usynlige og som regel gemt bag et lillebitte hul.

MIKROFON I FARVER 6

Det vil Neat nu ændre på og samtidig sørge for, at lydkvaliteten i forbindelse med f.eks. telefon opkald, Skype samtaler, podcasts og andre digitale båndoptagelser bliver meget bedre.

Neats tre nye Widget mikrofoner giver en nærmest ”old fashioned” stemning på skrivebordet eller i studiet, hvor de anvendes. Og lidt festlige farver.

Widget A er grøn, B rød og C den blå model. Ellers er de teknisk set ens. Det betyder bl.a. justerbare standere og et pop filter til at minimere pludselige spring i volumen.

MIKROFON I FARVER 4

Alle tre er forsynet med almindelige USB-kabler, så de nemt kan forbindes til en computer, tablet eller smartphone. Separate for-forstærkere, adaptere eller konvertere er ikke nødvendige.

Neat mærket ejes af Gibson, der er en af verdens mest kendte guitar fabrikanter. Derfor er det musikalske fagfolk, som står bag de skægge nye mikrofoner.

De tre Widget mikrofoner kan købes for 99 USD eller knap 700 kroner….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

13 + 1 =

No Comments Yet.