Ny Nokia med taster
Nu kan du igen komme til at skrive sms’er med lynets hast uden at kigge på skærmen. Nokia har nemlig lanceret en ny og enormt billig telefon på dette års CES.
Med en pris på kun $29 kan selv den mest smartphone-afhængige nok blive fristet af denne lille sag.
På Nokia 215 kan du stadig gå på Facebook og alle mulige andre sociale medier og få notifikationer. Skærmen på bare 2,4″ er bare betydeligt mindre end du nok efterhånden er vant til, men noget man nok hurtigt kan blive vant til igen, er batteriets levetid. Den kan næsten overleve en hel måned på standby (op til 29 dage) og 20 timers tale. Derudover passer den lille størrelse også i de fleste lommer.
På Microsofts hjemmeside står der “Kommer snart”, så det vides endnu ikke, hvornår vi kan få fingrene i telefonen eller hvad den danske pris bliver.
Er tasterne mon på vej tilbage?
Katrine
januar 20, 2015Spændende med ny taste-telefon! Det kunne være man skulle prøve den. Jeg tror dog du er gal på den, mht. betydningen af ordet “tilbagetog”… http://www.synonymbog.com/synonym/tilbagetog
Anne Mette Beck
januar 20, 2015Haha, ja, det gik vist lige lidt for hurtigt ;)