Nyt fra danske Libratone: Nu skal lyden være rund!
Af Signe Ebbesen
Du kender deres trådløse kvalitetshøjtalere i lækkert skandinavisk design. De udfordrede traditionelt højtalerdesign med deres rektangulære Lounge, den trekantede Live og den cylindriske Zipp. Nu er Libratone på gaden med den cirkulære Loop.
Libratone Loop er designet til at kunne monteres på væggen eller stå på den medfølgende diskrete fodstand. Coveret er udført i fin, italiensk uld, som gør det holdbart og smudsafvisende. Det fås desuden i flere forskellige farver og kan udskiftes efter behag.
Det skandinaviske islæt er ikke til at tage fejl af. Med de smagfulde, minimalistiske linjer og de lækre uldcovers rammer de en bolig-trend, som er markant under vores nordlige himmelstrøg.
Højtaleren er bygget på en måde, så den udnytter Libratones FullRoom™ teknologi, som ifølge producenten ”spreder lyden i alle retninger og bruger væggene til at reflektere lydbølgerne, så rummet fyldes med musik”.
Teknologien understøtter trådløs streaming af musik og Libratone har desuden udviklet en app, så du kan fjernbetjene og justere lyden via din smart phone.
Libratone Loop sælges fra i dag på Libratone.com, i Apple Stores og Apple Online samt hos udvalgte forhandlere og koster 3699 kr.
Trika
oktober 4, 2013Hej Elektronista,
jeg læste på http://www.cableman.dk at den nye Loop kan hænges op via medfølgende beslag. Betyder det at Loop er “fast” monteret på væggen? eller kan jeg stadig “tage” den ned, hvis den feks. hænger i køkkenet og jeg skal høre musik i stuen.
Signe Ebbesen
oktober 4, 2013Hej Trika
Tak for din interesse :-)
Det fungerer således, at man monterer ophænget der, hvor man gerne vil have højtaleren hængende – f.eks. i køkkenet – og hænger derpå højtaleren på ophænget. Vil man have højtaleren med ind i stuen, tager man simpelthen bare højtaleren ned fra ophænget, sætter fodstanden på og placerer den i stuen. Fodstanden skal tages af, før den hænges op på væggen igen, men er let at af- og påmontere!
Mvh Elektronista
Trika
oktober 4, 2013Hej Signe.
Tak for meget hurtig respons. Jeg tror jeg skal have mig en Loop :-)
Signe Ebbesen
oktober 4, 2013Det var så lidt!
Rigtig god fornøjelse med Loop’en!
Louise Herløv
december 13, 2013Hej elektronista
Har for et halvt år siden købt en zipp. Super god lyd :) Men vi kæmper med hak i musikken. Den 1. Uge oplevede vi ikke problemer, men nu er det dagligt. Vi har kontaktet udbyder og de byder ikke ind med løsning, andet end vi skifter “kanal”. Hvad er det lige, vi skal.
Hilsen Louise
Signe Ebbesen
december 17, 2013Hej Louise
Jeg ved det faktisk desværre ikke… Håber du finder en løsning på problemet!
Mvh Signe