Podcast #336 Digital dannelse i børnehøjde

2 Min læsning

Digitale medier er en del af de fleste børns hverdag. Men der er stor forskel på, hvad børn og voksne egentlig mener og ved om brugen af digitale medier, og de digitale fodspor, vi jo allesammen efterlader os på internettet. En ting er sikkert. Både børn og voksne har brug for mere viden og mere refleksion, når det gælder online livet. For hvornår er børnene egentlig udsatte? Er der nogle tjenester vi skal være særligt opmærksomme på? Hvornår skal de voksne gribe ind og hvornår skal de give plads til frihed? Hvordan skaber vi de rigtige rammer for samtale med børn og unge om deres digitale liv? Eller handler alt det her i virkeligheden om det helt gammeldags voksenansvar? Der hvor vi skal hjælpe vores børn med at navigere i verden, med at skelne skidt og snot for sig, med at opføre sig ordentligt og med at forstå konsekvensen af egne og andres handlinger? Lyt med når Christiane Vejlø tager til konference om digital dannelse i børnehøjde på Christiansborg. 

LYT TIL PROGRAMMET ELLER ABONNER PÅ ELEKTRONISTA I DIN YNDLINGSPODCAST-APP

 

Shownotes

Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken DEA.

Børns Vilkår har lavet en rapport om digital dannelse i børnehøjde, som du kan finde lige her.

Vrang Elias nævner DEAs nye analyse: “Piger socialiseres til at tro, at de skal fravælge teknologi og naturvidenskab”.

Pernille Rosenkrantz Theil er socialordfører for Socialdemokratiet.

Et omtalt tilfælde af ulovlig deling blandt mindreårige er Umbrella-sagen. 

Stine Liv Johansen er medieforsker og lektor.

Scratch-serien er et af de førende digitale læringsredskaber.

Læs eller genlæs Christiane Vejløs debatindlæg om lukningen af forældreintra.

Du kan også læse om det nye forældreintra Aula.

Winnie Alim er senioranalytiker hos Børns Vilkår.

Børns Vilkår har udgivet fire forskellige rapporter om digital dannelse i børnehøjde, fordi de havde så meget data. Den fjerde rapport er endnu ikke udkommet. 

Rapport 1: Børnehavebørns hverdag med digitale medier.
Rapport 2: Digitale medier i børnehaven.

Rapport 3: Skolebørns liv med digitale medier hjemme og i skolen.

Flere danske skoler forbyder mobiltelefoner.

Martin Ruby er politisk chef for Facebook i Norden og Benelux.

Ruby har netop været til et internt møde hos Facebook med henblik på at brøste den sociale platform til de kommende europæiske valg, så der ikke sker noget a la sagen om Cambridge Analytica

Vejlø afslutter ugens podcast med spørgsmål til alle lyttere: “Hvornår har du sidst gjort noget aktivt for at forstå dit barns liv på nettet?” “Har du mødt dit barns digitale liv med skepsis eller nysgerrighed?”. En opfordring til, at alle forældre får fingrene helt ned i den digitale muld og engagerer sig. 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen − eighteen =

4 Comments
  • Jesper Jensen
    februar 13, 2019

    Ekstremt spændende episode!

  • R M Walker
    februar 14, 2019

    Superopsamling på en spændende konference. Som jeg også fik sagt fra publikumdelen, så blev jeg faktisk forvirret over begrebet ‘digital dannelse’ efterhånden som de forskellige oplæg blev præsenteret. Der er simpelthen for mange perspektiver i spil, eller som Stine Liv Johansen siger i interviewet her, at debatten er mudret .

    Min forvirring handler om, at jeg som pædagog med særlig interesse for digital pædagogik, i højere grad forholder mig til den æstetiske del af begrebet ‘digital dannelse’. Altså det at mester håndværket og mediet, og derigennem omsætte sine indtryk til udtryk. At fortælle sin historie og finde en meningsfyldt plads i verden, og helst i et meningsfyldt fællesskab da det er her mental sundhed og trivsel næres for alvor.

    Børns vilkår har en oversigt indledningsvist i en af rapporterne, med en illustration af tre bølger. Det er sådan set et godt afsæt, men også lettere indskrænket.

    Iøvrigt er det rystende at lærer- og pædagogstuderende ikke er fascinerede af at inddrage digitale medier i såvel didaktiske og relationelle praksissammenhænge. Rystende !

  • Morten
    februar 15, 2019

    Meget spændende episode, fede pointer!!

    • Liva Manghezi
      februar 21, 2019

      Hej Morten.
      Dejligt at høre at du kan lide podcasten, og tak fordi du giver dig tid til at komme med feedback.
      Bedste hilsner
      Elektronista Teamet