Sådan glemmer du aldrig din p-pille igen!

1 Min læsning

Ppille-appP-piller er (næsten) 100% sikre hvis de bliver taget korrekt. Det er der bare mange der ikke gør. En ny app “Min P-pille” skal hjælpe kvinder med at øge p-pillens sikkerhed. 

De fleste kvinder som tager p-piller har prøvet at glemme pillen eller simpelthen mistet overblikket over hvornår de skulle tage den f.eks. pga rejser gennem flere tidszoner. Nu vil en ny dansk app hjælpe dig til at få taget den lille pille på det helt rigtige tidspunkt.

Der er knap gået en uge siden Min P-pille app’en havnede i appstore, og den er allerede blevet hentet over 15.000 gange. Det er en af den slags app’s som rammer lige ned i et eksisterende behov som åbenbart ikke er blevet dækket i Danmark.

Min P-Pille er en super simpel app, hvor du hver dag swiper, når du har taget en pille. Herefter tæller et stopur ned til næste gang du skal tage pillen. Så får du et varsel hvis du ikke tager pillen. App’en holder øje med hvornår du skal holde pause, og hvornår du skal igang med en ny pakke p-piller.

Bag P-pille app’en står læge Imran Rashid som praktiserer i Kastrup med en klinik som virker særlig ambitiøs i forsøget på at trække det digitale ind i lægegerningen. Klinikken benytter sig i forvejen af email, billeder og videochat.

Min P-pille er gratis i Apples appstore. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + eleven =

No Comments Yet.