SIMPSONS MØDER FACEBOOK

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Det kan godt være, han har en fantasillion dollars. Og ja det er en film om hans succes (og dårlige attitude), som fylder biograferne hver eneste dag for tiden.  Men det som for alvor viser, at Mark Zuckerberg er blevet en gigantisk kendis er hans  optræden i en episode af den populære tegnefilm The Simpons.

Seriens bad boy Nelson drømmer om at forlade skolen for at forfølge et liv som iværksætter. Det får naturligvis fornuftens stemme -som altid personificeret af Lisa Simpson- til at kæmpe for at holde Nelson i skolesystemet. Til en iværksætter messe møder Lisa og Nelson både Mark Zuckerberg (Facebook), Bill Gates (Microsoft) og Sir Richard Branson (Virgin Airlines). De fire succesfulde herrer har alle tilfælles, at de droppede ud af studierne for at skabe en succes, som ikke er baseret på akademiske dyder. Et interessant tema i sig selv.

Da Zuckerberg møder Lisa og Nelson opdaterer han naturligvis sin Facebook status til “..is happy to meet new friends”.

Som tidligere celeb guest stars lægger Zuckerberg selv stemme til sin figur i episoden om Facebook. Det er i øvrigt en udemærket PR strategi af Zuckerberg lige nu at læne sig op af et respekteret show, der ovenikøbet viser han har selvironi. Netop på et tidspunkt hvor der har været rigelig med dårlig presse omkring hans person i forbindelse i filmen “The Social Network”.

Du kan i øvrigt blive venner med Mark Zuckerberg på Facebook. Han har kun over en million nære bekendte i forvejen.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × 2 =

No Comments Yet.