TAG SMARTPHONE OG TABLET MED I BAD

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Her er løsningen, hvis du elsker ledsagemusik til din skønsang i badeværelset – eller du absolut er nødt til at følge med på Facebook, mens du står under bruseren? Det er der i øvrigt ikke noget specielt i: 75 pct. gør det… 

badeforhæng med musik 2

Indrøm det nu bare. Du tager din smartphone og tablet med overalt. I stuen, i køkkenet, på café, i haven, på arbejde,  i soveværelset – og naturligvis også i bad.

Den kendsgerning bliver alene bevist af forsikringsbranchens tal, at 19 pct, af alle registrerede smartphone uheld i hjemmet skyldes fald i toiletkummen.

Nuvel – her er verdens første bruseforhæng, som gør det muligt at bruge sin smartphone eller tablet, mens man selv står i bruseren overhældt med vand og shampoo.

Bruseforhænget indeholder nemlig en vandtæt og gennemsigtig lomme. Den er fremstillet af et tyndt materiale, der gør det muligt at betjene touch-skærmen, uden at tablet, smartphone eller iPod bliver våd. Lommen har man kun adgang til fra ydersiden af bruseforhænget, hvor den er lukket med en vandtæt lynlås.

Endnu mere smart er det, at iPad Musical Shower Curtain har integrerede ledninger, der ender oppe i hvert hjørne af forhænget. Her sidder små vandtætte højttalere, der kan stråle vellyd og god musik ned på den badende – i konkurrence med bruserhovedet.

badeforhæng med musik 3

Nu skulle man måske tro, at det musikalske bruseforhæng koster en formue. Slet ikke. Via internet kan det købes for 50 USD – svarende til ca. 280 kroner. Det passer både til iPhone og Android smartphones og tablet – trods sit iPad navn.

Hvor udbredte især smartphones er på toilet og i bad, kan man se af tal fra nye engelske analyser. Måske du kan genkende dig sig selv:

75 pct.  af smartphone ejerne har deres kæreste gadget med i badeværelset og på toilet. 66 pct. bruger den til sociale netværk, mens de er derinde. 45 pct. emailer, og 16 pct. ser tv. Hele29 pct. har telefonen med på potte for ikke at kede sig…

Og til sidst det lidt mindre lækre: 14 pct. vasker ikke deres smartphone, efter at den har været mere på toilettet…

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

18 − five =

No Comments Yet.