Tilbageblik- Husker du dengang vi ikke anede hvad en app var?

2 Min læsning

Af @ChristianeVejlo

I 2010 var jeg moderator på en paneldebat om apps til den desværre hedengangne digitale konference New Media Days. Med mange år i telebranchen havde jeg selv i lang tid haft ordet app og applikation som en del af mit daglige sprog. Applikationer fandtes jo allerede for mange år siden. En lommeregner, et mailprogram, et spil (snake f.eks.). Den slags lå jo faktisk preinstalleret i telefonen.

Screen Shot 2014-10-02 at 22.49.48

Da jeg var contentchef hos teleselskabet 3 lancerede vi allerede i 2006 faktisk et koncept som var utrolig langt fremme for sin tid. En smartphone før man talte om smartphones. Det fantastiske ved serien som blev kaldt X-series var at den ikke alene kom med en masse fantastiske preinstallerede apps som Skype, mobiltv, ebay, Microsoft Messenger og Orb som gav brugerne adgang til filerne på deres computer.

Det var også første gang man solgte en all you can eat datapakke for netop at få folk til at turde bruge tjenesterne og ikke frygte regningen per megabyte. Det var starten på en helt ny mobil oplevelse af internettet og også en helt ny måde at lave forretning på for teleoperatørerne. Det var faktisk telehistorie, og jeg husker hvor vildt folk syntes det var, når jeg viste at jeg kunne se tv og shoppe på ebay på min mobiltelefon.

Der er sket utrolig meget siden og idag har vi næsten allesammen små kraftfulde computere fulde af apps og med masser af bredbånd- lige ved hånden. Men det er altså ikke så mange år siden at almindelige danskere ikke anede hvad alt det her overhovedet drejede sig om. Jeg fandt en video jeg lavede i forbindelse med paneldebatten til New Media Days i 2010, og sådan var det. Det hele var nyt og de fleste anede ikke en skid. Hvad mon vi ikke aner en skid om lige nu og griner af om få år?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five × five =

1 Comment
  • Joakim Ditlev
    oktober 3, 2014

    Kun 4 år siden…. Det er altså syret. Tak for et fedt tilbageblik!