TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN COMMODORE 64

1 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Jeg var ret glad for at besøge mine fætre da jeg var lille. Mest af alt fordi de havde en Commodore 64, og jeg simpelthen ikke kunne få nok af at loade spil med kassettebånd og lade mig suge ind i en verden af firkantede figurer og lyden af bitmusik. I dag er det gudhjælpemig 30 år siden den første Commodore 64 så dagens lys. 

Savner du den rigtig meget, så kan du downloade en Commodore 64 app til din iPhone! 

Jeg har også fundet et sjovt tegnefilmsklip som starter med en kamp mellem Bill Gates og Steve Jobs. Det er dog den gode gamle Commodore 64 som sørger for at de to bliver venner i slutningen af filmen (fra. ca 3.00). Lige før han flatliner. Har du også gode minder med Commodore 64? -så del dem endelig her på siden så vi kan få sagt ordentlig tillykke til den gamle traver.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 9 =

3 Comments
  • Kim Bach
    august 3, 2012

    Før C64 fandtes der en hjemmecomputer kaldet Commodore PET, sådan en havde en af de lidt ældre drenge fra gymnasiet, jeg var meget misundelig.

    Efter PET lavede Commodore VIC-20, som minder meget om C64, sådan en havde min bedste vens far, og sådan en kunne jeg også godt tænke mig, men allerede dengang var der rygter om at der snart ville komme noget der sprængte alle rammer, 64K hukommelse, now we’re talking!

    Da C64 så kom ud var jeg skuffet over at den var så dyr, 5.000 kr., det havde jeg nemlig slet ikke råd til, så jeg købt en Jupiter Ace i stedet, hvilket var en rigtig dårlig idé, den havde ikke kapacitet nok, der var ingen software og firmaet gik ned efter to år http://en.wikipedia.org/wiki/Jupiter_Ace.

    Men der var generelt revolution i luften, kioskerne bugnede af blade, primært engelske, med programlistninger, hvor man kunne gå hjem og indtaste programmer. På TV var der også et program hvor de overførte programmer via. en slags QR koder.

    Nå, allerede 1 år senere sluttede jeg mig til “blå blok” (IBM pc), og begyndte at udvikle software til erhverv, all work and no play made Kim a dull boy.

    Senere faldt priserne på C64, og på universitetet (DTH, det nuværende DTU) var der ingen grænser hvad de andre studerende kunne få ud af brødkassen.

    Men HIP-HIP HURRA for C64!

  • Brian frost
    august 3, 2012

    Jeg havde en Sinclair ZX Spectrum, som i mine øjne var meget mere innovativ og spændende end 64eren. Kan huske vi lå i evig verbal krig mod dem i skolen der havde commodore. Vi havde endda en anti commodore klub hvor vi opfangede og omtalte alle negative sider af 64eren. Naturligvis havde ZX Spectrum Ingen negative sider ;-)

  • Rasmus
    august 3, 2012

    Ohhhhh minderne er mange..

    Good times med Winter Games (3 ødelagte joystick til følge), In
    ternational Karate, Pirates, Green Beret, Uridium, The Last Ninja, man kan jo blive ved. Faktum er at jeg har brugt et usundt antal timer foran min Mormors aflagte brune fjernsyn mens jeg klikkede som en vanvittig for at slå mine egne rekorder eller tæve vennerne i Microprose Soccer :)

    Jeg vil da prøve at hente appen, men jeg har på fornemmelsen at minderne nok er sjovere end oplevelsen vil være nu til dags.

    Men et stort tillyke herfra og tak for at du trak mig væk fra spilleautomaterne på Grillbaren nede på hjørnet ;)