Twitter beviser sig selv som det ultimative nyhedsmedie

2 Min læsning

Danmark er ramt af terror. Det er så trist og skræmmende og dog desværre ikke overraskende at det også skulle ramme os. Jeg bor på Østerbro. Jeg var ved 16 tiden på vej til Ikea forbi Parken. Min mand og mit barn ville handle på Østerfælled Torv. Jeg vendte om og min familie var heldigvis ikke nået ud af døren.

Så snart jeg hørte om episoden var min første reaktion at tænde for bilradioen. Men ingen kanaler havde breaking news omkring episoden. Jeg tjekkede avisernes websites og fandt meget begrænset information. Jeg tændte for TV2News på min mobil og der var lidt snak men ikke voldsomt meget nyt. Men så gik jeg på Twitter og her var der masser af aktivitet.

Hashtagget #cphshooting har eftermiddagen og natten igennem leveret de nyeste detaljer omkring skyderierne. Dygtige twitter journalister som @lineholm1 @nsnielsen @mettealbaek @jakobstig @kaaresorensen m.fl. har hyppigt opsummeret og opdateret, og @KobenhavnPoliti har meget professionelt og effektivt brugt kanalen til at dele vigtige budskaber, advarsler og bekræftelser.

Almindelige borgere har også via Twitter dokumenteret om stemning, politiopbud, skudepisoder, afspærringer, evakueringer ect.  i deres kvarter

Jeg har lagt mærke til at flere har undret sig over de traditionelle mediers manglende tempo. Et par sites har opdateret en liveblog. Men ellers præges webmediernes forsider af outdatede overskrifter. Men hvor Twitter excellerer på hastighed, så har de traditionelle medier mulighed for at gå i dybden og perspektivere.  Det bliver der brug for i de kommende timer og dage.

Hvordan oplever du Twitter i forbindelse med #Cphshooting? Hvem bruger det effektivt? Hvem burde være til stede? Hvordan bruger du mediet? Hvornår virker det? Hvornår virker det ikke?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

eighteen + 12 =

No Comments Yet.