3 podcasts, der gør dig klar til Game of Thrones
Den allersidste sæson af Game of Thrones er endelig gået i gang. Tjek tre podcast-serier, der hjælper dig med at holde styr på, hvad der egentlig foregår, og hvad R+L=J går ud på.
Out West – fanteorier om Game of Thrones
Hvis du har brug for et fast ugentligt overblik over, hvad der foregår i Game of Thrones, så er podcasten Out West et rigtig godt sted at lande. Her får du et ugentlig show, der går i dybden med forskellige teorier om Game of Thrones. Der bliver dykket ned i fanteorier, værternes egne teorier og lytternes egne teorier om, hvad der foregår i den ottende sæson af Game of Thrones.
Den første episode af Out West er allerede ude nu og opsummerer, hvad der er sket indtil nu, hvad de forventer af fremtidige episoder og alt muligt spøjst.
Du finder “Out West” på iTunes, Pocket Cast og RSS
Vinteren Kommer – Den danske Game of Thrones-podcast
Hvis du vil have en dansk Game of Thrones-podcast, så kan du finde det i “Vinteren Kommer” fra Radio24syv. Programmet tager udgangspunkt i serien og hvad der sker, men stikker også af til andre samtaleemner undervejs.
Der er en optaktsepisode ude nu, som opsummerer de første syv sæsoner og serverer spådomme for den sidste sæson.
Du finder “Vinteren Kommer” på iTunes, Pocket Cast og RSS
Binge Mode – Når du bare vil have et overblik over serien
Hvis du vil svømme i Game of Thrones, så er der “Binge Mode”, som kommer fra amerikanske The Ringer. Her får du en ugentlig, slavisk, gennemgang af hver uges episode af Game of Thrones. Det hele er præsenteret med en humoristisk vinkel, men du får stadigvæk masser af god viden.
Du finder “Binge Mode” i iTunes, RSS og Pocket Cast
mod apk apktodo
maj 23, 2022it’s so fun, thanks for sharing, I love Game of Thrones