3 streaminganbefalinger: Er du tæt på en psykopat?

2 Min læsning

De går faktisk rundt i blandt os og ser helt almindelige ud. Måske har din ven, far, veninde eller kæreste psykopatiske træk?

Der er en del, der lider af dysfunktionel personlighedsstruktur, men det føles faktisk som endnu flere, fordi de typisk efterlader så mange ofre i deres narcissistiske fodsspor.

Der er mange variationer på skalaen fra manipulation, løgn, risikobetonet adfærd og overdreven selvoptaget livsførelse til fully blown psykopat med hang til vold, misbrug, chikane, stalking, kriminalitet og endda mord. Men er man tæt på en psykopat er der ifølge specialister på kun én brugbar løsning. Hold dig så langt væk som muligt, og lær så meget som muligt om tilstanden, så du kan genkende manipulationen. Er du i tvivl om du er tæt på en psykopat? Se om du kan genkende noget på den her liste over psykopatiske træk sammensat af specialist og terapeut Mette Storm.

Vidste du iøvrigt at dine playlister på Spotify er frit tilgængelige for alle? Og at de kan bruges imod dig, hvis nogen har interesse i at stalke dig. Læs mere om Spotify stalking her.

Podcast Dirty John

Dokumentarisk podcastserie om Debra Newell, som tror hun finder sin drømmemand i John Mehaan. John insisterer på at blive gift med velhavende Debra efter kun 5 uger, og langsomt herefter dukker Johns sande ansigt frem. Og det er ikke kun ubehageligt. Det er livsfarligt.
Find Dirty John gratis her eller i din yndlingspodcastapp
Dirty John er også filmatiseret og findes i dramatiseret udgave på Netflix.

Netflix serie YOU

Joe Goldberg er en lækker, charmerende, intellektuel og sjov ung mand. Aspirerende forfatter Guinevere falder for Joe, som i starten virker som den mand, hun altid har drømt om. Men Joe har en mørk side, og da han får fat i Guineveres mobiltelefon træder han helt dybt ind i hendes liv, mens Guineveres omgangskreds begynder at fornemme, at Joe er en yderst farlig forbindelse. Det skræmmende er at man i starten alt for let kan se sig selv falde for Joe. Se serien på Netflix.

Podcast: How to tell if you are dating a narcissist

Podcast serien Help me be me kan anbefales til alle der synes traditionelt coachingsnak godt kan blive liiidt træls i længden. I episode 111 gennemgår vært Sarah May de karakteristiske faser en ægte narcissist hiver sit offer igennem. Og forklarer hvorfor det kan være så svært at modstå typen.
Find episoden “How to tell if you are dating a narcissist” her.

Flere tips til streaming om psykopater.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four + three =

No Comments Yet.