5 APPS TIL EN SKARPERE HJERNE

3 Min læsning

Kender du det at få en snert af dårlig samvittighed hvis du har spillet liiidt for længe, når du i virkeligheden burde lave noget fornuftigt? Her er fem apps, der både underholder og gør dig skarpere imens. Så kan man kun have god samvittighed!

NumberLink

NumberLink

Træn din logiske sans med NumberLink. NumberLink er nok den mest simple app i dette udvalg af brain games. Spillet går ganske simpelt ud på at forbinde tallene. Alle tallene på pladen skal parres, og alle felterne skal udfyldes. Spillet starter på et meget let niveau, og herefter øges sværhedsgraden med flere felter og flere tal. En lækker grafik og et godt designet spil med både fortrydelsesmulighed og hints gør spillet til ren leg.

Lumosity

Lumosity

Det er næsten ikke til at komme udenom Lumosity, hvis man leder efter hjælp til hjernetræning. Ifølge Lumosity er alle deres øvelser designet af neuroforskere og de betegner sig selv som ‘The web’s #1 brain training program’.

Lumosity anbefaler en daglig hjernetræning, hvor du kommer igennem tre forskellige spil, der træner forskellige områder, så som din hukommelse, opmærksomhed, fleksibilitet og problemløsningsevne.

Når du på et tidspunkt bliver træt af det ikke så afvekslende daglige program på appen, tilbyder Lumosity også en betalingsversionen af app’en. Det fungerer som en form for abonnement, hvor du årligt betaler 529 kroner. Og ja, det er en pæn slat. Lumosity lover til gengæld, at man kan tracke ens fremskridt, se ens svagheder og styrker, sammenligne sig med andre, og få adgang til 8 mobilspil og 40 desktop spil. Om det er pengene værd, kan jeg desværre ikke løfte sløret for her – det er kun den gratis version, jeg har leget med. Og den kan faktisk godt anbefales, for lækker, det er den.

Math vs Brain

Math vs BrainBliv udfordret på dine matematiske evner med Math vs Brain. App’en indeholder to ‘Challenges’ som hver byder på 40 variende matematiske opgaver – og en tredje challenge med flere opgaver er på vej.

Opgaverne i Math vs Brain er som udgangspunkt alle ‘låst’. Dvs. at du ikke kan se løsningen til en opgave, medmindre du har kunne svare rigtigt på den. Men for hver opgave du løser, får du en stjerne, og går du i stå med en opgave, kan du bruge en af dine stjerner på at låse forklaringen til løsning af opgaven op. Stjernerne og de låste forklaringer er en ekstra sjov lille feature, som giver app’en lidt mere karakter end blot en samling matematikopgaver.

IQ Test

IQ TestApp’en IQ Test er mere end bare en IQ test. Den indeholder hele 13 kategorier, hvoraf kun én af disse kategorier er selve IQ testen. Kategorierne indeholder samlet set 930 spørgsmål, så ja, der er nok at gå i gang med. Spørgsmålene er både af logisk og af matematisk karakter, og når du har valgt en kategori, kommer spørgsmålene løbende efter hinanden. Du kan dog til enhver tid stoppe op og få svarene og de tilhørende forklaringer til de opgaver, du har været igennem.

Der er ikke ligefrem frådset med fancy grafik i app’en. Til gengæld er her rigtig mange logiske og matematiske spørgsmål man kan gruble over, så IQ Test får point herfra for godt indhold.

Mensa

MensaNår du nu har fået din hjerne helt i topform med de ovenstående apps, kan du jo passende slutte af med Mensas IQ test. App’en indeholder en træningssession på fem opgaver, som det godt kan anbefales at starte med, så du lærer opgavetyperne at kende. Når du føler dig klar til at tage en rigtig test, kan du vælge mellem en kort, en mellem og en lang test. (spænder fra 20 spørgsmål på 20 minutter til 60 spørgsmål på 60 minutter.

Ved træningsrunderne kan du få de korrekte svar og medfølgende forklaringer. Den mulighed er der ikke til de egentlige tests. Du får derimod dit IQ score efter endt test. Og er den ikke som du havde håbet, kan man jo altid prøve igen…

Hvilke apps bruger du til at holde din hjerne skarp?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 × one =

2 Comments
  • Ina Mann
    november 22, 2013

    Jeg prøvede at finde Lumosity i Google play men jeg kunne ikke finde det du nævner selv om den kom med masser af spil med samme navn. Findes det ikke til Android?

  • Marie Fisker
    november 24, 2013

    Hej Ina

    Det gør det desværre ikke. Som det ser ud nu, findes den kun til iOS.