5 FEDE OG 5 UFEDE TING VED HBO NORDIC
Af Christiane Vejlø
HBO Nordic er begyndt at åbne op for den længe ventede seriestreamingstjeneste. Elektronista er inde i varmen og giver her et bud på 5 fede og 5 ufede ting ved HBO Nordic.
Jeg har efterhånden travet mig igennem en del film og tv streamingstjenester, men jeg må indrømme at HBO Nordic er en af dem jeg virkelig har glædet mig til. Og hold da op hvor har jeg haft tid til at glæde mig. Vi har ventet og ventet og endelig er der begyndt at ske noget. Der er lige nu åbnet op for begrænset adgang til tjenesten, og jeg er en af de heldige. Her er hvad jeg synes er hot og hvad der er not.
5 ting jeg elsker ved HBO Nordic
1. Kvalitetsindhold- HBO brandet er kendt for serier som fans har et nærmest passioneret forhold til. Game of thrones, Eastbound and down, True Blood, The Newsroom, Magic City, Girls, Sopranos, 6 feet under og en klassiker som Sex and the City,
2. Lækkert design- At surfe rundt på HBO Nordic er en lækker oplevelse. Som på den amerikanske HBO er baggrundens farven sort og billederne er store og dominerende. Det sælger indholdet godt.
3. Masser af serier- Den helt store styrke ved HBO er de gode serier og rigtig mange af dem ligger i mange sæsoner. Så selvom udvalget er nemt at overskue, skal man huske på at hver titel måske dækker over 50 afsnit eller mere.
4. Når det passer mig– Som andre streamingtjenester giver HBO Nordic mig mulighed for at dyrke mit indhold, når det passer mig, og jeg tror ikke jeg får set almindeligt fjernsyn før et godt stykke ind i det nye år.
5. Ekstra indhold- HBO Nordic har fået forhandlet noget ekstra indhold fra Starz. Det betyder at den nye og ret lækre serie Magic City er med. Mad Men møder Sopranos.
5 ting jeg hader ved HBO Nordic
1. Bindingsperiode- HBO har som den eneste streamingtjeneste valgt at tjenesten kommer med en bindingsperiode på 6 måneder og ingen prøveperiode som konkurrenterne. Selv hvis du er en af de Samsung kunder som har fået HBO Nordic i forbindelse med et køb, så er det kun 3 måneder og så tikker taxameteret 79 kr. om måneden.
2. Begrænset indhold- Når man kommer fra den uudtømmelige underholdningskilde Netflix, så virker indholdet på HBO Nordic ret begrænset. Man skal egentlig bare scrolle ned gennem et overskueligt antal titler og så når man bunden. Så er der ikke mere indhold. Der findes enkelte film, men det udvalg er så dårligt at småt at det ikke fortjener yderligere omtale.
3. Hvor er apps?- Lige nu er det kun muligt at se HBO Nordic på computeren eller på et nyt Samsung produkt. Der er ingen iPad eller smartphone app og ingen app til spillerkonsollerne. Det er irriterende, for det forventer vi efter vores oplevelser med Netflix og Viaplay.
4. Navigationskaos- At bevæge sit rundt på HBO Nordic sitet er lidt af en blandet oplevelse. Det er som om det ikke er helt logisk og jeg ser hele tiden mig selv trykke på logoet for at finde hjem og starte forfra.
5. Umulig at finde- Ja HBO Nordic er faktisk umulig at finde på Google. Der er ikke blevet brugt penge på Google annoncer, hvilket betyder, at de øverste links er til medier som har omtalt produkter og ikke til selve produktet. Det er irriterende.
Har du prøvet HBO Nordic? Eller venter du stadig? Lad os høre hvad du synes?
Alexander
december 18, 2012Jeg synes, du rammer hovedet på sømmet. Sidder – på godt og ondt – med helt samme oplevelse. To ting vil jeg dog fremhæve – særligt på baggrund af mine erfaringer med Netflix.
Jeg har i en længere periode haft amerikansk Netflix. Jeg fandt det fint, men aldrig fantastisk og afmeldte det efter et halvt års tid:
Design og kvaliteten af video på HBO: Sublimt sammenlignet med.
Det relativt sparsomme indhold på HBO: Finder det også lidt irriterende – omvendt brugte jeg aldrig mere end en brøkdel af indholdet på Netflix – for mig at se er kvaliteten – og så afgjort ikke kvantiteten – på HBO verdensklasse og, efter min opfattelse, bindingsperioden værd :-)
Anders
august 30, 2013Hvorfor ikke bare bruge en service som Unlocator til at streame den Amerikanske version af Netflix i stedet? Ved godt det er ikke er HBO indhold men alligevel et godt supplement.
Søren And
december 18, 2012Jeg er lidt forundret over din dom på visse punkter.
Du skriver under goderne, at der er mange serier, men alligevel rakker du det ned efterfølgende. Og så sammenligner du det med den danske Netflix? Jeg har begge tjenester og pt. har jeg brugt klart mest tid på HBO, netop pga. kvaliteten i serierne. Som jeg forstår, så har HBO stort set kun eget materiale, hvorimod Netflix indhenter film fra flere steder. Eller tager jeg fejl?
Kvaliteten af Netflix, synes jeg, er under middel. Til trods for de mange film, er det kun en håndfuld eller mindre, hvor jeg tænker “den MÅ jeg bare se”. Som så mange andre har sagt, så mangler Netflix kvalitetsindhold, før det bliver en stor spiller og indtil da, så vinder HBO klart i min verden (det er noget andet i min 3-årige datters verden), når man sammenligner de to tjenester.
Men jeg giver dig ret i, at hjemmesiden trænger til en ordentligt og grundig gennemgang for at fjerne alle de fejl og forvirringer der findes derinde.
Nu findes der en app til Android, men jeg savner virkelig en til vores PS3, så vi slipper for at trækker ledning gennem stuen hele tiden, når der skal ses serie på vores fjernsyn i stedet for computeren.
Hvad angår bindingsperioden, så tænker jeg, at enten tror HBO virkelig på dem selv så folk alligevel vil blive så lang tid, at de er ligeglade med 6 mdr. binding eller også er det deres eneste udvej for at få abonnenter. Jeg håber på det første.
christiane
december 18, 2012Hej Søren
Tak for din kommentar. Jeg skriver der er et begrænset antal titler, men til gengæld ligger der meget under hver titel. Så der er på én gang meget og lidt. Og ja vi er flere som glæder os til PS3 app’en :-)
Christiane
Chris
december 18, 2012Hej
Jeg ville bare spørge om der er nogle herinde der ved, hvordan man får installeret Widevine? For de gange jeg har gjort det, har den simpelthen meldt fejl.
JNC
december 21, 2012Fandt du løsningen? Jeg har samme problem.
Anne
december 18, 2012Har også ventet med stor positiv spænding på HBO Nordic – men efter at ha’ læst alt dette, må jeg indrømme, at jeg med glæde venter på at HBO får rettet begynderfejlene ind – i mellemtiden hygger jeg mig med Netflix
Frank Eivind Rundholt
december 18, 2012Etter noen dager med HBO Nordic, må jeg si jeg er skuffet. Bildekvaliteten er svært dårlig. Det er bare Samsung sine SmartTV som får HD-kvalitet. Og app’er til ulike enheter mangler.
Min konklusjon så lang er, VENT med å abonner på tjenesten.
Andreas
december 19, 2012HBO Nordic har helt klart været ventetiden værd, synes jeg.
Dejligt med alle de fremragende kvalitetsserier!
Interfacen er cool og smooth som bare fanden, men selvfølgelig med “et par prikker over i’erne, som skal sættes og et par kommaer, som skal placeres.”
Med hensyn til billedkvaliteten, informerer HBO om en minimum båndbredde på 8mbps. Netflix siger vist 2mbps..
Anyway, jeg sidder med en ganske stor båndbredde og har fantastisk billedkvalitet på min 46″FullHD-skærm tilsluttet med HDMI fra min laptop.
Til dem, som oplever en skuffende billedkvalitet, -kør da lige en hastighedstest og se ad :-)
Halfdan E
december 19, 2012Hej Christiane,
dejlig side du har her !
Dansk Netflix, er det bare mig som synes at indholdet ligner den middelmådige Blockbuster nede om hjørnet ? masser af ligegyldige film fra 90’erne, kun ganske få seværdige nyere film men med hovedvægten lagt på action ?
Børnedelen er fed – og seriedelen ser også ud til at være iorden – men så er der de her underlige mangler: ingen julefilm – i December !?
Min personlige kvalitetstest: har de ‘Big Lebowski’ ? nej. Men de har ‘Ocean’s 12’ (men ikke 11). Det virker enormt tilfældigt, og jeg synes vi er skræmmende langt fra et seriøst udvalg a la Spotify.
Engang bliver VOD fedt – men der er et stykke endnu.
kh
Halfdan
Mikkel Sørensen
december 26, 2012Nu er det begrænsede indhold på den Danske Netflix side, ikke Netflix’ skyld, men derimod de Danske Videogram Distributører (Nordisk Film o.a.) der begrænser Netflix til kun at udbyde indhold som allerede er tilgængeligt på det Danske marked for DVD & BD.
Så din sammenligning med Blockbuster nede på hjørnet rammer nu meget godt.
Når det er sagt beholder jeg dog min Netflix og HBO Nordic tjeneste.
Rasmus
december 20, 2012Hej,
Jeg sprang også på for et par dage siden og er helt enig; det er godt nok en tynd kop the, som de tvinger ned i halsen på mig i hele 6 måneder.
Der er selvfølgelig deres gode serier – som vi har set før – og nogle enkelte film. Ret mange svenske faktisk?! MEN udover det kan man ret hurtigt få styret sin lyst og navigationen er da helt horribel. Man kan ikke få en oversigt over alle film eller serier – til trods for det sparsommelige udvalg – men kun klikke sig igennem kategorier og via alfabetet – en side ad gangen.
Efter installation af diverse ekstra apps og genstart af windows etc etc lykkedes det dog at komme ind, men jeg er skuffet – specielt når jeg er stavnsbundet i 6 måneder. Puha, er godt nok glad for dr.dk og Netflix.
Farvel og tak HBO (jeg kan heller ikke finde adressen nogen steder, kom nu HBO Nordic..)
Peter
december 20, 2012Efter at have installeret ios app’ en, og kigger lidt rundt i den, må jeg sige at det ser ganske lovende ud. Nu hvor HBO har ‘givet’ os lidt tid til at teste den af, og lidt ekstra tid uden binding, (indtil 31.1.13) synes jeg ikke det er så galt endda. Mht app’ en, vil jeg mene at den er helt ok at navigere rundt i, og selvom der ikke er det voldsomste indhold, i kvantitet, så er kvaliteten i top.
Jeg har kørt med Netflix siden det kom, og må ligesom mange andre sande, at indholdet for voksne er som et gammelt blockbuster katalog.
Så HBO er et velkomment alternativ og så venter vi som allerede nævnt blot på den PS3 app.
Anders
december 21, 2012Absolut skuffet…
Jeg har ligesom alle andre ventet og vente på det her, og da det så endelig kommer frem er det noget fis..
Skrev mig op for laaaang tid siden, var en af dem der fik en kode med emailen. Skønt! Jeg forsøger at logge på, men HBOnordic går ned flere gange på grund af alle de nye registreringer. Jeg må vente… flere dage efter kan jeg endelig logge ind (HURRAA), men kan så ikke AFSPILLE NOGET. Jeg kontakter hbo support, og de er klar over problemet.. De siger endda at deres teknikere har været på sagen et par dage, men ved ikke hvorfor det ikke virker.
Problemet er at loaderen bare går i stå.. Så har intet set endnu, og regner sku ikke med at fortsætte min abonnement. Og jo.. jeg har prøvede andre browsere…
Jeg er dybt chokeret over at HBO, et SÅ stort foretagende kommer ud og lancere noget SÅ uforberedt. Dårligt udvalg, dårlig streamer, dårlig side, svært at finde og meget lidt info på siden.
Er jeg sur ? Næææ.. bare skuffet! MEGET skuffet.
Indtil videre vil jeg fortsætte med YouBio, der har stort set det samme og vigtigst af alt… DET VIRKER ! smukt.. for en gangs skyld stepper YouSee op!
-Anders
Max
december 22, 2012Har prøvet dem alle, men vinderen bliver HBO. Har ingen problemer haft, med afspilning osv. Jeg tænker ikke så meget i pris mere i kvalitet af indhold, og da vi herhjemme elsker HBO`s serier og jeg før i tiden købte mig fattig i serier på dvd er (79 kr *6) ingen penge, ja det er samme pris som jeg gav for en sæson af Boardwalk…. Så er man til serier HBO.
I bund og grund er det jo smag, og ikke penge, 79 kr. ell 99 kr. tror de fleste bruger mere på slikket til en god film (serie) aften….
Altså smag og behag.
Pede8000
december 22, 2012Jeg har problemer med at billedkvaliteten ikke er god nok, svarer nok til en dårlig DVD.
Hvis man er interesseret i optimal billede og lyd er det en VIRKELIG dårlig oplevelse, når man ser skuespillere (biler, heste, fugle osv osv) bevæge sig hakkende og slet ikke glidende rundt på skærmen. Der er noget galt med koden (60Hz vs 50Hz måske). Samtidig er der pixeleringer og color banding.
Jeg har brugt en pæn slat på indkøb og kalibrering af mit udstyr og derfor er det ikke acceptabelt for mig med den ringe kvalitet (på 50″ plasma, hvor man ser alt).
Dertil kommer at lyden er mega tam, og kun i stereo, jeg har vænnet mig til lossless 5.1.
Understøttede platforme er et kapitel for sig, hvis man ønsker at se det fremragende indhold på sit TV (hvem gør ikke det?). PC/Mac eller Samsung 11/12 modeller. Uacceptabelt.
Konklusion: Jeg har trukket et HDMI kabel fra min iMac til TV ´et, og det er ok, som midlertidig løsning, hvis vi snart får 1080p/ 5.1 DD som lovet. Jeg venter spændt på forbedringer, som jeg ved HBON arbejder på, og håber at det spiller inden 310113, ellers tager jeg en pause indtil det gør.
Must win battles for HBO:
Apple Tv understøttelse (eller i det mindste AirPlay fra iOS).
App til Panasonic TV
App til PS3
Bare mine tanker, tak for en fin side og glædelig jul fra Aarhus !
Peter
pransessen
december 22, 2012Er lige blevet “inviteret” – har fået installeret hbo på min iPad, men kan ikke finde hbo apps på mit Samsung Smart Tv, den findes ikke i Samdung apps store – er der nog
en der ved noget om dette ??
V900
januar 7, 2013Skrev mig op for en gratis måned, men har ingen planer om at betale eller fornye… Hold da kæft noget bras!
Ingen AirPlay begrænser mig til at se den kun på min iPad. Tak men nej tak! Jeg tror bare jeg downloader Game of Theones, The Wire og Boardwalk Empire igennem torrents, lægger dem ind i iTunes, og ser det igennem mit Apple TV på storskærmen på den måde!
Ville eller gerne betale for en lignende tjeneste, men det kan jeg bare ikke, en skam!
Bjarne
januar 16, 2013Jeg er dybt dybt skuffet. De fede serier er der, og de nyeste afsnit kommer med det samme, men andet positivt kan jeg desværre ikke se.
Billedkvaliteten er som nævnt af andre under al kritik og jeg har oplevet den må stå og loade. Har jeg aldrig oplevet på Netflix, heller ikke på HD
Brugerfladen er dårlig, og der mangler i den grad informationer om indholdet, så som årstal, skuespillere mm. Her kan de lære noget af Netflix. Bliver lidt trættene at skulle klikke sig rundt og rundt på en sløv side og hvis man så finder noget der ser interessant ud, er man tvunget til google/gå på IMDB for at finde info.
Morten
marts 17, 2013Ikke nok med at afspilleren bliver ved at loade i noget der ligner en loop, så springer den også nogle gange både frem og tilbage , når jeg går i fuldskærmstilstand, underteksterne fryser, og den kan ikke altid finde ud af, hvor den er kommet til, når afspilning genoptages efter en pause.
Kasper Sørensen
april 1, 2013Enig i at indholdet ikke er stort på HBO, men det der er der, er bare så meget bedre. Netflix har en del spændende at byde på, men HBO Nordic har de hele og fuldendte serier. Det kan irritere mig at de ikke har alle sæsoner i alle serier, de har på Netflix.
Jeg har heldigvis et Samsung TV, det var ikke blandt de første modeller der fik adgang, Appen dog lige kommet nu og nu kan jeg ikke holde mig fra HBO, for tiden kører Banshee primært.
Daniel
april 14, 2013Er der andre der også har problemer med at streame nogle afsnit?
F.eks. The Sopranos. Sæson 2, ep 2, og 8? Sæson 3, ep 1, og 2?
Anders Roland
september 19, 2013Jeg tror ikke umiddelbart Netflix kommer efter den på indholdssiden lige med det samme. Det har ikke været tilfældet i nogle af de andre regioner hvor de har været i flere år.
Martin Lausen
maj 6, 2014Har prøvet at downloade widevin eller hvad det hedder flere gange…..ingenting sker der. Har derfor intet set endnu. Det er dårligt.