5 FEDE OG 5 UFEDE TING VED YOUBIO
Af Christiane Vejlø
Det mest omtalte danske bud på en streamingtjeneste med film- og tvserier er YouBio. Et online univers hvor du for 99 kr. om måneden kan tage for dig af underholdningsbuffet’en. Men hvordan måler YouBio sig med konkurrenterne Netflix og HBO Nordic? Elektronista har kikket med.
5 fede ting ved YouBio
1. Dansksproget- En dansk interface og danske titler gør det hyggeligt at hjemligt at navigere rundt.
2. Næsten nye film- De nyere lejefilm er nyere end mange film på Netflix
3. Pæn boks- Youbio boksen er lille og diskret og kan nemt gemmes væk.
4. Brugervenlig- Opsætningen af boksen går ganske nemt og brugsanvisningen er dejlig simpel.
5. Pæn browserløsning- Browser versionen på Youbio.dk giver et godt overblik over indholdet, og det er muligt at slå købeindhold fra så der kun bliver vist de film og tvserier som er med i abonnementet. Her er det også muligt at bookmarke favoritter, hvilket jeg savner i den danske Netflix.
5 ufede ting ved YouBio
1. “Dum” navigation – Youbio sorterer i genrer og temaer som “action” og “drama” og “Girls night in” eller “Franske film perler” og så kan man søge efter en specifik titel. Men det er også det. Der er ingen discovery muligheder, hvor brugeren kan få anbefalet titler baseret på tidligere valg som hos Netflix. Man skal simpelthen bruge for meget tid på at surfe rundt. Så kan man jo lige så godt gå i Blockbuster. Der er hylderne nemmere at overskue. Opdatertet 1/1-31 Efter en mere dybdegående test viser det sig også at boksen er meget ustabil. Film går i stå, programmet crasher og det er endnu ikke lykkes mig at se en lejet film til ende.
2. Uoverskueligt indhold– Jeg oplever det ikke som om Youbio har voldsomt meget indhold. Og når man endelig finder en film man gerne vil se, så er den ikke inkluderet i abonnementet, men skal lejes seperat. Det kan godt være der er mange titler, når man lægger både abonnement og lejefilm sammen, men det er bare svært at blive eksponeret for alle titlerne. Kategorien stand up har 1 titel. Her vinder Netflix med et stort bagkatalog af både dansk og engelsksproget comedy.
3. Begrænsede platforme- Det er kun muligt at se YouBio i browseren på computeren. Vil du have filmene op på fjernsynet skal du købe dig en YouBio boks seperat til 495 kr. Virker dog på iPad og smartphone. Men ingen spillekonsoller og ingen andre bokse end YouSee’s egen.
4. Sæsonmangler- YouBio har en del serier, og det fede ved streamingtjenester er “binge viewing” altså når man æder sig igennem masser af afsnit i træk. Desværre har YouBio valgt ikke at have alle sæsoner til serierne. Så kunne man forestille sig at de nok ville nøjes med sæson 1, måske suppleret med 2 og 3. Men nej. Game of Thrones ligger i sæson 2, Boardwalk Empire ligger i sæson 3, Dexter ligger i sæson 7 og Weeds ligger i sæson 8. Kun! Det er på ingen måde en tilgang som tager udgangspunkt i en online on demand seer. Det er en mentalitet som tager udgangspunkt i det traditionelle tvunivers, og de eneste det givet mening for er folk som ser serierne i fjernsynet og så vil gensyn den seneste sæson eller have forpremiere på den nye sæson.
5. Opskruet pris: 99 kr. You have got to be kidding me! 20 kroner mere end Netflix. Det kan tjenesten ikke bære.
Læs også hvad Elektronista mener om HBO Nordic og Netflix. Hvad tænker du om streamingkrigen? Hvem vinder? Hvem taber? Og hvorfor?
Peter B. Schaufuss
december 20, 2012Ret skal være ret, YouBio findes også på iPad og iPhone – desværre uden AirPlay mulighed og uden mulighed for permanent at skjule betalingsindhold – men de er der da ;-)
Synes dog ikke tjenesten fungerer ret godt rent tekniskt, der er stadig lang vej til den platform Netflix leverer.
Pia Petersen
december 20, 2012Og så har man tilmeldt sig og så vil de sørme ha betaling for januar måned selvom de 2 første mdr er gratis! Ikke godt
Tenna
december 27, 2012Og lige præcis det med de begrænsede platforme gør, at jeg går langt uden om You Bio. Det er tyveri, at det koster yderligere kr. 500,- for at kunne få filmen op på fjernsynskærmen, hvis det er det man vil… Ellers rigtig god og overskuelig artikel.
Anne Mette
januar 17, 2013Det er ikke korrekt, at boksen skal købes, for at se film via tv. Et HDMI kabel kan klare det, eller til nøds et skærmkabel og et sæt højtalere til computeren.
Jeg har set en del film i januar. Det største problem jeg oplever, er at min tv skærm bliver grøn. Så skal jeg ændre skærmindstillinger på computeren, og det fungerer igen. Irriterende men jeg leder efter en løsning.