7 SJOVE APPS TIL SMÅ BØRN-ELEKTRONISTA I AFTENSHOWET
Af Christiane Vejlø
Børn er vilde med touchskærme og meget intuitive, når det gælder brugen. Elektronista har kikket på børneapps til iPhone og iPad. Vi har gravet det bedste af både det nye og gamle frem til dig og din Mini-me.
Elektronista har været et smut forbi Aftenshowet på DR for at snakke om børneapps. Hvis du missede det kan du se indslaget om apps til børn her. (ca 31 minutter inde).
Rasmus Klump
Den klassiske figur har ikke kun indtaget Tivoli men også din iPhone eller iPad. Pingu og Klump byder velkommen til en verden hvor ungerne kan lede efter vennerne på et “Find Holger” agtigt billede, der er det klassiske “vend kort til du finder to ens” spillet, malepapir og en række Rasmus Klump film. Flere kan tilkøbes.
Rasmus Klump app’en virker på både Android, iPhone og iPad.
Dinosauer Zoo
Hvis junior er vild med dinosaure, så er denne app ikke til at komme uden om. I Dinosauer Zoo finder man en række af de kendte dinoer i et virkelig lækkert grafisk set up. Rør ved skærmen og bæstet rækker ud efter din hånd. Sjove lyde og flotte billeder gør denne app til noget helt særligt. Og så bliver man også klogere på dyrene undervejs.
Talking Hippo
Serien med talende dyr er efterhånden en klassiker. Hos os er vi glade for den talende flodhest. Små børn kan få evigheder til at gå med at tale til flodhesten som så gentager det hele i en sjov pivestemme. Barnet kan også fodre den søde lille fyr med gulerødder eller sutter. Det hele kan optages og sendes til Facebook eller Youtube.
Talking Hippo og de andre talende dyr kan købes på iTunes og passer til både iPhone og iPad.
Ballonimals
Din mini-me bøjer ballondyr i knivskarpe HD billeder for med det samme at punktere dem igen. Som regel til stor morskab for alle der deltager. Her er en app som virkelig har kælet for detaljen.
Ballonimals passer til både iPhone og iPad og kan købes på iTunes.
3 Små Trolde
En dejlig børnebog som fortæller historien om 3 små, søde trolde og deres kærlige troldeforældre. Fine billeder, god oplæsning og nemme godnatsange gør denne app til den perfekte godnat historie. Min datter synger altid med undervejs. I samme serie finder du også den interaktive historie “Alt bli’r godt”, hvor barnet selv får chancen for at vælge slutning.
3 små trolde virker på både iPhone og iPad og findes på iTunes.
Karius og Baktus
En klassisk historie om de to frække fyrer som laver huller i tænderne. Her er historien præcis som man husker den fra sin egen barndom komplet med Wienerbrød og den onde tandbørste. Du kan finde Pippi, Karius og Baktus, Cykelmyggen Egon og andre klassikere i Gyldendals iPhone og iPad app.
Kids Songs
En fantatisk samling af gode børnesange med tilhørende billeder. Der er endda undertekster med, så den voksne kan finde ud af at synge med undervejs. App’en er på engelsk, hvilket kan være en fordel, hvis man f.eks. rejser meget med sit barn.
Kids songs findes på iTunes
Camilla Ley Valentin
september 20, 2011super, men er der slet ingen til Android?
christiane
september 20, 2011Lige her har vist taget iPhone og iPad apps. Men der er helt sikkert gode børneapps til Android. Hvis du kender til nogen må du endelig dele dem her. Der er helt sikkert andre der også gerne vil høre om dem. Jeg prøver om vi ikke kan lave en samling med Androids apps senere.
Turn in on :-)
Christiane
Julie
september 21, 2011Min kærestes niece er seriøst Apple-fan og spørger altid efter “sin lille computer” (vores iPad), når hun er her. :-) Lige nu er yndlings-app’erne Baby Cupid med en lille engel, der kan prutte (stor succes) og Cupcake et-eller-andet, hvor hun blander dej og dekorerer cupcakes.
Pernille hedegaard
september 21, 2011I programmet blev der fremvist en bogstav-app. Hvad er navnet på denne app.?
christiane
september 21, 2011Hej Pernille
Den app med bogstaverne og ballonerne hedder ABC-balloner. Der er også bogstav apps i Fusentasterne, som er en serie af andre børnespil på dansk. Som Marie også nævner her. Vi nåede slet ikke at tale Android idag. Selvom jeg havde en HTC Flyer med :-)
Bedste hilsner
Christiane
Marie
september 21, 2011Hejsa,
Camilla, du efterspørger børneapps til Android, og jeg er glad for at kunne fortælle, at Fusentasternes Talspillet, Ordspillet og Huskespillet alle findes i Android Market.
Alle har dansk tale, ligesom resten af Fusentasternes spil.
Hej fra Marie
Tine
september 21, 2011Hejsa. I programmet synes jeg der blev omtalt, at du havde lagt dine børneapps i en særskilt mappe. Ercdet rigtigt fanget? I så fald, vil du så ikke dele kvordan man sorterer i alle sine apps? Tak for en super inspirerende side. Smil fra Tine
christiane
september 21, 2011Hej Tine
Det er ikke særlig svært at lave særskilte mapper, og det er smart hvis man f.eks. vil inddele dem i kategorier eller hvis forskellige personer bruger den samme iPad. Du skal bare trække ikonet ind over et andet ikon som du gerne vil dele mappe med. Så dannes mappen automatisk.
Glad for du kan lide siden :-)
Held og lykke
Christiane
Anders
september 22, 2011Pixelines Stjernehotellet bør også nævnes. Min datter er glad for Toca Tea Party. Bare lige som ekstra tips ;-)
Helene
september 23, 2011Alle Apps fra Toca Boca er geniale spil til børn, især Tea Party, Doctor, Robot og Paint My Wings.
Anne Sofie
september 26, 2011Dejligt med ny inspiration til Apps til børn. Jeg vil anbefale Nigthy Night – en app hvor barnet slukker lysets hos forskellige dyr. Derudover er Soundtouch også god til de mindre børn. Min datter på 2 år elsker dem…
Jakob Jelling
september 27, 2011Håber ikke det er for spam-agtigt, men en kommentator efterspørger børneapps til Android. Derfor vil jeg tillade mig at nævne min egen første app til de helst små, som man kan læse mere om her:
https://market.android.com/details?id=appbility.babyapp&feature=search_result
Kort fortalt er det en app på dansk, som giver barnet mulighed for at bladre eller trykke sig rundt imellem 100 flotte dyrebilleder. Dyrenes navne læses op og vises som tekst.
God underholdning/læring til de mindste.
Simon
oktober 17, 2011Her er også lidt nye ting – både til android og iphone. Jeg tror snart vi begynder at se mere til android. De opdaterer på livet løs market place så det bliver nemmere at bruge.
Trunky lærer tal (skole)(DK)
Android: https://market.android.com/details?id=dk.seriousgames.trunkynumbersdan&feature
IOS: http://itunes.apple.com/us/app/id467090231?l=da&ls=1&mt=8
Trunky lærer bogstaver (skole)(DK)
Android: https://market.android.com/details?id=dk.seriousgames.trunkylettersdan&feature=search_result
IOS: http://itunes.apple.com/us/app/id467090159?l=da&ls=1&mt=8
Stefan (LingApps)
oktober 19, 2011Prøv også vores nye app 120 Ord – dog kun til iPhone og iPad.
http://bit.ly/oRdOGE
Det er nemt, det er sjov, og dit barn lærer hurtigt at læse og skrive de 120 ord, der bruges hyppigst i det danske sprog.
Gør læring til leg!
wOOpwOOp Games
oktober 26, 2011hahah :) har også lavet en app til 4+ årige.
Woop Math
http://itunes.apple.com/us/app/woop-math/id473718692
En app hvor børnene kan øve sig i at tælle :)
/woopwoop games
Trine
december 3, 2011Puppetpalls er virkelig fedt – min datter og jeg har lavet det ene dukketeater efter det andet.
Picturebook her kan man lave sin egen billedbog.
Simon Egenfeldt-Nielsen
januar 17, 2012Der er kommet en ny app på dansk – Trunky puslespil som kan hentes her:
http://bit.ly/A6PVHn
Mvh Simon
Sofie Kjærulff
oktober 13, 2015Hej damer,
Kender i nogle god apps der kan hjælpe en under graviditeten ? :)
Håber meget i har lyst til at hjælpe mig lidt på vej.