APPBEFALING- GET GLUE

2 Min læsning

Af Christiane Vejlø

Når vi nu lever i den her digitale verden og ikke længere har fysiske bøger, film og musik stående i reolen, hvordan samler man så på de gode underholdningsoplevelser? Det gør man selvfølgelig via et socialt netværk med fokus på underholdning. 

Get Glue er en blanding af Facebook, Foursquare, Twitter og et anmelder site. I praksis betyder det, at du connecter med venner, “checker ind”, når du ser en film eller læser en bog, laver mikroanmeldelser og i det hele taget holder styr på al den underholdning du konsummerer.

Get Glue er både et website og en app som samler film, tv, musik, spil og bøger. Det er ikke her selve indholdet ligger, men det er her du kan give din mening til kende og få anbefalet nye ting baseret på dine interesser. Du har også muligheden for at kommenterer en film mens du ser den og drøfte den med andre der også ser den lige nu.

Get Glue kan forbindes med twitter og facebook, så du kan dele dine medieoplevelser med dit øvrige netværk. Som app findes Get Glue til både iPhone, iPad, Android, Blackberry og vist endda også et par andre styresystemer. Kik i din app store.
Er du glad for at tjenester som Get Glue kender en hel masse til dine præferencer og bruger den viden til at profilere dig, så du til gengæld kan få anbefalinger om ting der kunne falde i din smag? Eller synes du den slags tjenester bare skal holde deres næse ude af dine interesser?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

ten + twenty =

No Comments Yet.