BØH! VI HAR FUNDET 3 UHYGGELIGE SPIL

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Gys har længe været en kendt genre inden for film – her er tre spil, der med garanti også kan få dig til at ryste i bukserne!

AMNESIA

Vi starter med pc-spillet Amnesia: The Dark Descent, der kan få selv de sejeste mænd til at kravle ned i kontorstolen (se bare klippet her!). Historien i spillet handler om en ung mand, Daniel, der tilbage i 1839 vågner op med hukommelsestab i en mørk gang på et gammelt slot. Han ved dog, at noget jagter ham. Og det tør siges! Som man trisser rundt i de mørke gange kan man høre Daniels fodtrin og hans vejrtrækning, som bliver hurtigere og hurtigere jo mere bange han bliver. Indimellem kan man ane hvad han flygter fra, men det bedste er at prøve at forskanse sig bag lukkede døre, mens man kan høre der er noget uhyggeligt udenfor, der meget gerne vil ind. Se hvor spillet kan købes her.

PAPA SANGRE

Det er åbenbart et gennemgående tema at være blevet væk, når spil går over i den lidt mere uhyggelige genre. Papa Sangre er et spil til iPad, der er anderledes end noget jeg nogensinde har prøvet før – man skal nemlig kun bruge sine øre. Ja, og så lige fingrene til at styre med selvfølgelig. Spillet går nemlig ud på at navigere rundt i dødsriget og forcere forhindringer såsom monstre, hvor man altså skal bruge sin hørelse for at navigere udenom disse. Noget af det mest uhyggelige ved dette spil er næsten ens virkelige omgivelser, da man er DYBT koncentreret om at høre efter, at pludselige lyde i den rigtige verden giver en verdens om muligt største chok. Spillet kan selvfølgelig hentes i app store og står lige nu til 30 kr.


DOOM 3

Doom 3 er et betydeligt mere hæsblæsende spil, når det gælder uhygge. Det er endnu en i rækken af Doomspil, der går waaaay back. Stemningen bliver morbid og uhyggelig i form af de meget, meget lidt tiltalende monstre, der er mere end almindeligt meget ivrige for at slå dig ihjel. Derudover er der selvfølgelig også massevis af chokeffekter og mørke steder, hvor man skal se rigtig godt efter hvad der gemmer sig. Nå ja, og så er der også noget med nogle meget store edderkopper til dem, der har fobi for den slags.

Der er maaange flere spiltitler der gør sig fortjent til at blive nævnt her, så kære læsere – hvilke spil har fået dig til at skide i bukserne?


15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four + seventeen =

3 Comments
  • Mikkel Lysgaard
    september 9, 2011

    Vi må ikke glemme Alone in the Dark-serien. Også meget creepy.

    Og så vil jeg hellere fremhæve det første Doom-spil end 3’eren. Det var trods alt det første – og jeg kan huske mange lange gange, hvor man bare kunne høre støre monstre gå rundt, uden at man stødte på dem.. For pludselig at blive angrebet, når man drejede om et hjørne.

    Og så var der Alien Trilogy. Der brugte mange af filmenes elementer. Igen de lange trange gange. Den truende underlægning. Damp, der strømmer ud fra rør i gangene.

    Og så scanneren i bunden af skærmen, der hele tiden viser bevægelse omkring dig og hvor den kommer fra, krydret med lydende af de små edderkoppe-agtige aliens, der drøner rundt på gulvet og bare venter på at hoppe op i ansigtet på dig, så de kan lægge deres æg i din krop.

    Og SÅ åbner man en dør, og bag den står en af de voksne aliens og smækker ud efter dig med sine lange kæber! SKRÆK!

    Endelig har jeg aldrig været så skræmt, som da jeg spillede Bioschock og F.E.A.R. Af nyere spil er de sgu ikke for børn. Og Bioschock er bare fremragende hele vejen igennem.

  • Janni Kirstine
    september 11, 2011

    Hahaha, virkelig episk video fra Amnesia: The Dark Descent :D Han burde SÅ lidt spille det, stakkels gut xD

  • Anne Mette Beck
    september 12, 2011

    @Mikkel – ting man kan høre, men ikke kan se er dødsuhyggelige!

    @Janni – ingen burde spille det spil :D Du kan hente en gratis demo og prøve at se om du har nerver til at spille det længere tid end mig