Back to School – Hvad får du brug for?

3 Min læsning

Af: Cille Bjerring Larsen

Markedet for salg af tablets og notebooks er presset grundet enormt mange muligheder, og når hele husstanden er ved at være fyldt op med traditionelle tablets og bærbare, skal producenterne finde på noget nyt, noget der kan noget ekstra. Elektronista har kigget på back to school gear med Acer. 

IMG_0093
Acer eventen i solrige omgivelser

Der bliver over sommeren og i det tidlige efterår solgt rigtig mange notebooks og tablets, og det kan enten tænkes at være fordi familien skal have en tablet med på ferie, men nok mest fordi en masse studerende starter op på universiteterne, og fordi flere og flere skoler kræver, at eleverne har en bærbar med sig, når de kommer tilbage efter sommerferien.

Sommeren og starten af efteråret er ifølge account- og PR-manager for Acer i Norden, Thomas Loft Poustian den klart den travleste periode, hvad angår salg af tablets og bærbare.

Acers produkter som understøtter Windows  kommer fremover med det det, der hedder Windows Bing. Hvilket blot betyder, at hvis du vælger Explorer som din default webbrowser, så vil Bing altså være din default søgemaskine.

Derudover vil produkterne med denne løsning være billigere end før. Det underlige ved dette er, at det ikke skulle være forringende, men hvorfor er det så billigere? Hvis det er en måde for Windows at skyde tilbage mod de mange Androidprodukter synes jeg metoden er spøjs, eftersom ikke ret mange overhovedet er klar over det.

IMG_0118 IMG_0105

I de smukke lokaler under Frederiksberg Rådhus får vi en gennemgang af en række af Acers produkter som er medbragt i dagens anledning. De står linet op på et bord, og mens vi alle taster løs for at få alle specifikationerne skrevet ned, bliver de mange computere sendt rundt, så vi kan få dem i hænderne. Nogle enkelte eksemplarer skiller sig ud, og da mængden af præsenterede modeller er stor, har jeg udvalgt enkelte modeller, jeg synes er værd at give lidt ekstra opmærksomhed.

IMG_0106 IMG_0108

Og en ting, jeg med det samme kan sige, er, at der skal være touchskærm på min næste bærbare. Det er sjovt som man pludselig tænker “hvordan har jeg nogensinde kunnet undvære det!?” Og her er Acer altså virkelig godt med.

Acer Aspire S7 er en af de maskiner, der springer lidt i øjnene fra start, men da der er tale om en ret dyr computer, vil jeg blot nævne den kort. Jeg tænker den som et bud på en computer, der kan bruges af blandt andet sådan en som mig. En studerende, som udover studierne arbejder hjemmefra og gerne vil give det ekstra for en god computer. Den er tynd, let og virkelig flot i udformningen. Det eneste issue er, at den kommer op i omegnen af en pris på 11.000 kr. – hvis man vel og mærke vil have den med touchskærm. Og det vil man!

IMG_0110 IMG_0111

Et modstykke til denne er dens lillebror Aspire S3, som Elektronista har fået hjem til test. Der vil derfor inden ret længe komme en dom over dens kvaliteter som skole-notebook, priser og meget mere. Dog kan der siges, at den er let, tynd, har touchskærm og backlit keyboard. Dernæst er den udstyret med 4-6 gb plads til alle dine ting. Et umiddelbart godt bud på en studiecomputer, som også har et ret flot design.

IMG_0098
Foto: Elektronista

En af Acers mere modige bud er den spacy Hybrid R7, som vi skrev om tidligere – Læs her. Derudover har de denne gang taget deres Switch 10 med som er en 10″ tablet forklædt som notebook – en regulær 2i1’er. Med magnethængsler kan du skille tastatur og skærm og vende dem, som det passer dig. En versatil tablet, der kan lidt af hvert og bestemt er et godt bud til dig, som ikke gider slæbe rundt på en 13, 15 eller 17 tommer, men som stadig gerne vil have både tablet- og notebookkvaliteterne lige ved hånden.

Den koster lige under 3000 kr og er sat i verden for at konkurrere med Asus bud t100.

IMG_0100 IMG_0113

IMG_0115

Er du gået i gang med at udforske markedet inden studiestart eller stadig på bar bund? Og hvad er det allervigtigste for dig, når du vælger tablet eller notebook til studiestart?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 − eleven =

No Comments Yet.