Af Christiane Vejlø
Smid et Instagramfilter på dit billede og pludselig ligner du og dine venner en million. Kunne det ikke være smart, hvis man kunne lægge filter på hele sit liv?
Jeg læste engang en bog som hed Simulacra & Simulation af Jean Baudrillard. Det jeg tog med mig, og som jeg siden hen ikke har kunne slippe er en undren omkring hvad der egentlig er originalen og hvad der er kopien? Og hvad der så egentlig sker, hvis originalen forsvinder? Hvorfor siger vi “jeg har det som om jeg er med i en film” når vi kører gennem en ørken i USA i en åben bil? Fordi filmen- gengivelsen af virkeligheden faktisk er referencen og ikke selve oplevelsen. Über nørder vil måske også huske, at en hul udgave af bogen Simulacra & Simulation sjovt nok blev brugt af Neo i den første Matrix film som gemmested for kontanter og vigtige computerfiler. Filmen som netop handlede om en simuleret verden der føltes så ægte, at den virkelige verden var blevet glemt. Og selv dem der fik valget endte oftest med at blive i den forbedrede men dog stadig falske verden. Apple har også netop opgivet skeumorfisme i software designet- altså design som ligner rigtige ting som kan det samme i offline verdenen – træpaneler, grøn filt og ringbinds notesbøger. Blandt andet fordi de yngste brugere ikke længere anede hvad nogle af ikonerne refererede til- lyder rygterne.
Men hvorfor al den snak om gamle film og bøger? Fordi det simpelthen var det første der slog mig, da jeg læste om Tens- filtersolbrillerne som lægger et lag over den virkelige verden, så vi kan føle os som om vi er med i en film, fremfor i vores kedelige liv. Ikke desto mindre gad jeg godt have dem! Jeg er vel næppe alene?
Del dine tanker?