Elektronista Shownotes #360: Fra Autobutler til pay per view

3 Min læsning

Hvordan går man fra at skabe en gigantisk online succes på bilreparationer til at satse på enkeltmands forretningsimperier og influencer-content? En ny digital virksomhed vil skabe en online platform, så vi alle sammen, og nok især dem der har noget særligt interessant, begavet eller sjovt at sige, kan publicere os selv på livestream. Er du fitnesstræner kunne du måske have en fast ugentlig træningssession online? Er du kok kunne du måske live streame forberedelserne af en and Mortens aften? Og er du klog på livet, kan du samle folk digitalt omkring dig til en session om alt det vigtige, vi skal huske i hverdagen? Mød manden bag platformen. Vært Christiane Vejlø. Gæst Peter Oxholm Zigler.

Lyt til programmet eller abonner på Elektronista i din yndlings podcast-app

Shownotes

Peter Oxholm Zigler står bag platformen boon, der gør det enkelt at live-streame alt fra opskriften på en juleand til en træningssession eller måske et foredrag.

Læs mere om Peter Oxholm Ziglers farvel til millionvirksomheden Autobutler, som han er medstifter af.

Vi ligger lidt, hvor vi har redt, for udgangspunkter har været, at vi ikke ville betale for noget på Internettet. Og så har vi brugt det alligevel, og nu er vi kommet til et punkt, hvor regningen er landet på bordet alligevel: Vi betaler og har betalt for Internettet med vores data, og det er måske i virkeligheden en lidt for høj pris at betale. Så vi skal finde ud af, hvilken pris, der så er passende. Er det fx kun at bruge apps, vi har købt? Så vi på den måde er sikrere på, at vores data ikke indgår i en forretningsmodel?

Christiane Vejlø, Elektronista podcast #360

Christiane er rigtig glad for meditationsappen Headspace, som faktisk også laver digitale fællesmeditationer, man som bruger kan deltage i.

Peter Oxholm Zigler vil gerne i fremtiden selv bruge platformen til at live-streame talks om iværksætteri og fundraising.

Appen Podimo, der lancerer d. 17. september, skal gøre det muligt at tjene penge på podcasts.

Tik Tok (tidl. Musicaly) er også en videoplatform, der er baseret på at brugerne selv genererer indhold. Særligt mange børn og unge bruger de mange muligheder, appen har for at redigere og optage video.

Kylie Jenner har bygget en kæmpe forretning op som influencer blandt andet gennem sin serie af kosmetiske produkter Kylie Cosmetics, der som udgangspunkt kun blev markedsført gennem hendes sociale medier. Kylie Jenner er kun 21 år, og er kåret som den yngste “self-made-dolllar“-milliardær. Hendes Instagramprofil har 145 millioner følgere.

Du kan læse meget mere om deep fakes i: Stol på intet: Deep fakes ændrer alt!

Se de 5 vildeste deep fake videoer, der er så velproducerede, at de får os til tvivle på, hvad der egentlig er rigtigt og falskt!

Læs artiklen fra Zetland om, hvordan fænomenet Rasmus Paludan blev verdenskendt, og hvad der skete med trafikken efter Youtube vendte ham rykken.

Ugens app- og anbefaling

Peter anbefaler Cameo, en amerikansk webtjeneste og app, fordi den repræsenterer den tendens, Boon også taler ind i, som er at individet får muligheden for at selv at tjene penge på egenproduceret indhold. Appen gør det muligt at betale sig fra at få kendte personer til at lave et personligt shotout til en fødselsdag, konfirmation osv.

Christiane har lige fundet ud af at Elektronista podcasten er på Spotify og anbefaler derfor, at man lytter og abonnerer på programmet derinde.


Hvad synes du om ugens Elektronista program, der sætter fokus på brugerproduceret indhold og den nye app til live-streaming og video Boon?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

15 − 7 =

No Comments Yet.