Elskede du også Super Mario filmen? Vi har tre andre bud på gaming inspirerede familiefilm

2 Min læsning

Er du blevet bidt af gaming inspirerede film efter, at have set Super Mario filmen? Her kommer tre bud på fremragende familieunderholdning, der tager udgangspunkt i gaming universer.

En talende Pokémon danner grundlag for en fremragende detektivhistorie

Hvis du er til Pokémon, så er filmen Detective Pikachu en film du ikke må gå glip af. Her oplever du en verden, som i Pokémon spillene hvor mennesker og Pokémons lever side om side i harmoni. Vel og mærke indtil hovedpersonen, Tim, går igang med at efterforske mordet på sin far, og pludselig løber ind i en talende Pikachu, der viser sig at være nøglen til at opklare hele mordgåden.

Derfra starter en actionfyldt detektivhistorie i det vidunderlige Pokémon univers, med mange overraskelser og et væld af Pokémons der alle er bragt til live på fantastisk vis.

Du kan streame Detective Pikachu på HBO Max eller købe/leje den via Apple TV, Viaplay og Google TV.

Wreck-It Ralph er en vidunderilg, referencefyldt, rejse ind i en computerspilsfigurs komplicerede liv

Disneys Wreck-It Ralph er en af de mest vellykkede film om spil nogensinde. For i stedet for, at bringe en allerede eksisterende spilserie til live som en film, så opfinder Disney sit eget fiktive spil oog hovedpersonen i det er Ralph, der kun kan smadre ting og er skurken i sit eget spil. Det er ikke et liv som Ralph er tilfreds med, og en dag begiver han sig ud på sit livs eventyr for, at være det modsatte af en skurk og finde ud af hvordan man gør det.

Wreck-It Ralph er kan streames på Disney+ eller du kan købe/leje den via Apple TV, Viaplay og Google TV.

Verdens mest populære pindsvin brillierer i sin første film

Spilfiguren Sonic har lige siden sit første spil været lidt af en rival til Super Mario. De to maskotter var på hver deres konkurrerende spilkonsol (Nintendo og Sega), og gennem 90’erne var de to spilfigurer ærkerivaler. Det blev også starten på Sonic som en af de mest populære spilfigurer nogensinde, og med filmen Sonic the Hedgehog bliver spilfigurens charme og hurtige bevægelser forvandlet til en forrygende film.

Hvis du søger en familievenlig film, fyldt til randen med jokes og masser af hurtig action, så er Sonic the Hedgehog det oplagte valg til en gaming-filmaften.

Du kan købe / leje Sonic the Hedgehog på Apple TV, Viaplay og Google TV.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

1 + 2 =

No Comments Yet.