Glem Apple Watch og tjek disse 2 lækre smartwatches

4 Min læsning

Glem lige Apple Watch for en stund. Der findes nemlig et hav af andre smartwatches på markedet. Mange af dem er runde og ligner faktisk et ‘rigtigt’ ur. Vi kigger nærmere på to lækre varianter fra Huawei – Huawei Watch og Motorola – Moto 360.

moto_360_featuregrid_faces-dials_d_uszwvv13om

Smartwatches er ret seje. Uanset om du er til Apple- eller Google-varianten af telefoner, så er der et smartwatch til dig. Flere og flere er begyndt at se fordelen ved at kunne få notifikationer på håndledet, frem for at skulle hive telefonen op af lommen for så derefter, at blive opslugt af alle mulige andre ting, som egentlig ikke havde noget at gøre med hvorfor, at telefonen vibrerede til at starte med.

Et smartwatch skal være rundt

Begge ure fra Huawei og Motorola er runde og ligner på afstand helt almindelige ure. Huawei-uret er en smule større end Motorola (som fås i flere størrelser) og er en oplagt herre-model. Og selvom Motorolas mindste model også ser gigantisk ud på et smallere håndled, så er det mindre overvældende end Huaweis. Designet på begge ure er meget klassisk, og ingen af dem har nogle gimmicks eller særlige egenskaber. Begge har en fornuftig læderrem og har en fin, solid konstruktion.

huawei-watch-images-leak-7

Der, hvor de to ure adskiller sig, er i selve skærmen. Huawei præsenterer den komplette cirkel i deres skærm, mens Motorola har et “fladt dæk” og bruger en smule af bunden på skærmen til at gemme en lys-sensor, som regulerer lysstyrken på skærmen løbende – en funktion, som Huawei-uret mangler. Til gengæld har Huawei en fuldendt skærm, som også er af markant højere kvalitet end Motorolas. Specielt ikoner står meget skarpere på Huawei-uret takket være den højere opløsning.

image4

Selvom Motorola taber på flere fronter skærmmæssigt, så vinder de en hel del tilbage på designfronten. Moto 360-urets flade dæk giver nemlig mere plads til teknologien, og Moto 360 føles derfor tyndere og mere kompakt end Huawei-uret. Tykkelsen er dog stadig et kæmpe problem på begge ure. Det kan virke voldsomt på håndleddet, og med Huawei-uret er det en konstant frygt, at det tager i et ærme på en skjorte eller trøje.  Med Moto 306 føles det som mere som et lidt tykkere end normalt ur, og det gør dagligdagen med det markant mere tålelig.

Skal stadigvæk lades op hver eneste dag

Tykkelsen er dog et nødvendigt onde for, at urene kan levere en batteritid på de lige knap 30 timer, der gør at uret kan klare sig igennem en helt almindelig arbejdsdag. Selv hvis du glemmer at lade det op, inden du går i seng, kan det stadigvæk være brugbart i et par timer dagen efter. Drømmen om et smartwatch, der kan holde strøm en hel uge, bliver nok ikke en realitet før om rigtig mange år.

Dagligdagen med Android Wear

Både Huawei Watch og Moto 360 kører på den seneste udgave af Googles smartwatch-platform – Android Wear. Et styresystem der stille og roligt har udviklet sig på fornuftige måder det sidste år. Googles enorme fokus på stemmestyring betyder dog, at oplevelsen med Android Wear stadigvæk halter meget, da Google og dansk tale stadigvæk ikke er et sted, hvor nogen bør være stolte af det. Så gør klar til at mumle engelske gloser til dit håndled, hvis du vil bruge uret til den slags.

Men hvis du bare vil se, hvilke notifikationer der kommer ind på din telefon, styre musik, og se hvad din seneste mail handler om, så opfylder et smartwatch i 2016 alle dine behov. Forvent dog ikke, at uret er en lille mini-computer, som kan erstatte alle dine behov. Det er en forlængelse af din telefon og ikke en erstatning for den. Men det er en stor frihed at kunne lade telefonen ligge og i stedet blot at tage et hurtigt kig på håndledet og se, om den seneste besked/mail er noget vigtigt eller om den bare kan swipes væk. Det tager kortere tid og fjerner meget mindre fokus fra dine omgivelser.

image1

En stor fordel ved alle Android Wear-urene er, at de i modsætning til Apples eget smartwatch også virker på iOS-platformen. Oplevelsen med et Android Wear-ur på en iPhone er selvfølgelig ikke så god eller velintegreret, som den er med Apples eget ur, og Google har slet ikke samme dybe adgang til at tage kontrol over telefonen, som Apple har. Men du får adgang til de basale funktioner, som Android Wear tilbyder med notifikationer og det hurtige indblik i din telefons liv.

Smartwatches er nu ret seje

Med Android Wear er selve software-oplevelsen mere eller mindre identisk på tværs af alle ure, og det der kommer til at adskille dem, er den fysiske udformning. Lidt ligesom med helt almindelige analoge ure. De kan alle sammen fortælle dig, hvad klokken er, men det, du betaler for, er håndværk og design.

Smartwatch er kommet for at blive og har de sidste to år taget kvantespring kvalitetsmæssigt takket være Apple og Google. Det er stadigvæk en meget ung teknologi, og den mangler det øjeblik, hvor det klikker og giver mening for mere end bare dem med mange notifikationer på telefonen. Er du til gengæld sådan en, så er Moto 360 og Huawei Watch to lækre smartwatch-oplevelser.

Huawei Watch koster 2499kr

Motorola Moto360 koster 1999kr for 42mm udgaven, og 2349kr for 46mm udgaven

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five − 2 =

No Comments Yet.