Hej, kaffedrikker! Får du vand nok?

2 Min læsning

En ny dansk app holder styr på, hvor meget kaffe og vand, du drikker – og om du får vand nok.
HydrateMe_hand mindre

Der findes virkelig mange apps til smartphonen, som kan holde styr på, hvor mange kopper kaffe, du drikker i løbet af en dag (her gælder det om ikke at få for mange). Og en hel del tilsvarende apps, der holder styr på, hvor meget vand, du får drukket (her gælder det om ikke at få for lidt).

hydrate meNu kombinerer en ny dansk app det hele i én pakke: I HydrateMe kan du indtaste både læskedrikke, kaffe og vand – og alt efter hvor aktiv du er, og hvor meget du vejer, holder app’en styr på, hvor hydreret du er i løbet af dagen. Personificeret af en lysende lille mand øverst i skærmbilledet, der helst skal befinde sig ovre i “hydreret”-feltet.

Hvis du vil have det, kan app’en også sende dig notifikationer, når det er tid til at drikke et glas vand.

HydrateMe kan downloades gratis til iPhonen samt iPad og iPod touch.

Hvis du har en Android, og dermed ikke kan downloade den danske app, kan du prøve Water Your Body i stedet.

Og hvis det skal være lidt sjovere, kan du prøve app’en Plant Nanny, som både findes til Android og iPhone. Her visner din plante simpelthen, hvis du ikke ‘vander dig selv’. Eller blomstrer fint, hvis du gør.

Læs Elektronistas artikel om Plant Nanny her: Vand dig selv på den sjove måde.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four − one =

No Comments Yet.