Hvis det ikke stod klart for alle før, så gør det nu. Mange øjne er blevet åbnet oven på den sidste tids afsløringer af Cambridge Analytica’s massive udnyttelse af personlige data fra 50 mio. uvidende Facebook-brugere i den amerikanske valgkamp. Debatten er ved at flytte sig fra teknologi til mennesker. Og det er en god ting!
Facebook-brugere verden over spørger sig selv, hvilke personlighedstests og “hvilken hollywood-stjerne ligner du mest?”-tests, de har taget gennem tiden. Det er gået op for os, at de sider, vi liker, de mennesker vi kender, de steder vi befinder os, de billeder vi deler, og de opdateringer vi laver, kan bruges til at tegne en så præcis psykologisk profil af os, at vi helt uden at vide det kan blive mål for sylespidse kampagner, som ikke bare vil nudge os, men manipulere os til at foretage et køb eller lægge en politisk stemme. Hvis Facebook for dig er en social platform, hvor du møder vennerne, så er Facebook i alle andre end brugersammenhænge en datahandelsplads, hvor dine private data bruges i flere afkroge, end du kan tænke dig til.
En ting er, at Facebooks forretningsmodel altid har handlet om at give kommercielle spillere adgang til brugerne. Vi ved jo godt, vi får annoncer baseret på vores interesser og færden på det øvrige internet. Og når en tjeneste er gratis, så er det som bekendt, fordi at man selv er produktet. Den præmis har enhver gratisbruger af Google, gmail, Facebook, Instagram, Spotify, Tinder, Eb.dk om end modvilligt og ofte med irritation dog været nødsaget til at gå med på.
Men at en amerikansk præsidentkandidat øjensynligt nu kan få rabat på annoncer, fordi hans budskaber er så ekstreme, at de giver flere kliks og dermed giver platformen mere aktivitet, er et demokratisk problem. At en bruger i én sammenhæng afgiver personlige data til forskning, og de data så i anden sammenhæng bliver brugt til at flytte brugeren politisk. Det er i den grad også undergravende for demokratiet.
I den seneste tid har vi selv fra nogle af de største techfolk, som har skabt nogle af de tjenester, vi bruger hver dag, hørt forskellige former for “vagt i gevær”-råb.
Tidligere Facebook- og Google-ansatte står bag initiativet Center of Humane Technology, som har til formål at vende “… the digital attention crisis and realigning technology with humanity’s best interests”. Og med det blandt andet at bekæmpe techdesign, som helt bevidst har til formål at skabe afhængighed. En problematik som også stod på listen sammen med blandt andet “kritisk refleksion” og “ægte gennemsigtighed” i The Copenhagen Letter som i sommeren 2017 blev underskrevet af over 4000 internationale profiler i teknologibranchen.
Den ultimative fremtidsrytter i spidsen for både selvkørende elbiler og rumrejser til Mars, Elon Musk, taler ofte mod uansvarlig brug af kunstig intelligens. Nyligt afdøde fysiker Stephen Hawkin udtalte sidste år, at kunstig intelligens kan blive “the worst event in the history of our civilization”, hvis vi ikke sørger for at gøre det rigtigt. Microsofts Bill Gates forstår ikke, når kunstig intelligens ikke fører til reflektion. CEO hos Apple Tim Cook advarer mod overdreven brug af teknologi og ønsker ikke, at børn i hans egen familie skal bruge sociale medier. Og Brian Acton som blev rig på et salg af Whatsapp til Facebook anbefalede i denne uge sine twitterfollowers at #deletefacebook.
The Honeymoon is over…Men det betyder, at det er nu, vi skal til at kæmpe for, at vores forhold med teknologi på den lange bane bliver en sund og givtig relation, som giver masser af plads til udvikling og masser af plads til os som mennesker. Men det betyder ikke, at vi skal forsage teknologien og alle dens gerninger og alt dens væsen. Det betyder, at vi skal være bevidste om vores ansvar, som borgere i samfundet og beboere på planeten. Vi skal stille nogle af de ældgamle spørgsmål, som handler om, hvad det vil sige at være menneske, og hvilke værdier vi ønsker at bruge som anker for de beslutninger, vi tager. Og så skal vi handle for at sikre os, at vi styrer teknologien og ikke omvendt. Det bliver en fortløbende proces ind i fremtiden for borgere, forskere, iværksættere, virksomheder og regeringer.
I takt med teknologiens udvikling og store potentiale får vi brug for mange flere folk i STEM-fag (Science, Technology, Engineering, Mathematics), og vi skal have teknologifag, innovation og iværksætteri på skoleskemaet fra de helt små klasser. Men vi får i den grad også brug for humanister og mennesker, der ved noget om mennesker. Den ene fungerer ikke uden den anden. Dataetik og kritisk og ansvarlig tænkning er også noget af det, vi skal lære vores børn.
Der er utømmelige, positive muligheder i teknologi. Sociale medier kan styrke venskaber på tværs af lande religioner og kultur, droner kan bringe nødhjælp til kriseområder, 3D printere kan printe navlestrengsklemmer i jordskælvsområder, exoskeletter kan få de lamme til at gå, robotter kan sikre at produktionen ikke bliver sendt ud af landet og teknologi kan bringe os til fjerne galaxer. Men hvad er det for en verden vi gerne vil leve og skabe i? Og hvad ønsker vi fra teknologien undervejs? Det er nogle af de vigtige spørgsmål vi aldrig skal holde op med at stille.
Pernille Palme
marts 24, 2018“Men hvad er det for en verden vi gerne vil leve og skabe i? Og hvad ønsker vi fra teknologien undervejs? Det er nogle af de vigtige spørgsmål vi aldrig skal holde op med at stille.” Her er vi inde ved sagens kerne. Godt indlæg i debatten