Intelligent termometer på størrelse med en jordnød

2 Min læsning

“Hvor koldt er der egentlig herinde?” Du har nok stillet det spørgsmål en hel del gange i løbet af dit liv. Her er et smart minitermometer, der kan give dig svaret, uanset hvor du er. Via en tilhørende app kan du nemlig følge med i, hvad temperaturen er i fx soveværelset eller køleskabet. Du kan også se, hvor meget temperaturen svinger og fx holde øje med, om der bliver for koldt i barnevognen.

thermopeanut-uses-fridge

ThermoPeanut er et super, lille bitte gadget, faktisk ikke større end en jordnød, som kan måle temperaturen ganske præcist, hvorend den bliver placeret. ThermoPeanut er supersimpel, og den kan faktisk ikke så meget andet end at måle temperaturen. Den snakker direkte med din telefon, hvilket gør den meget nem at komme igang med at bruge.

thermopeanut-uses-bathroom

App’en til din ThermoPeanut giver dig et øjebliksbillede i forhold til temperaturen, men du kan også se, hvordan temperaturen har udviklet sig i løbet af dagen/ugen. Du har også mulighed for inde i app’en at indstille, hvad maksimum- og minimumtemperaturen skal være. Så hvis du fx placerer din ThermoPeanut i en barnevogn, så kan du få besked hvis temperaturen svinger for meget i den ene eller anden retning. Eller hvis du skal finde ud af, hvor koldt der egentlig er inde i køleskabet.

Hvis du har andre gadgets, som også er på nettet, så bliver ThermoPeanut pludselig rigtig spændende. For ThermoPeanut har direkte integration med IFTTT, og det betyder, at du kan få dine Hue-elpærer til at blinke blåt, hvis det pludselig bliver for koldt inde i soveværelset eller andre skæve ting.

Det er ikke alle, der har behov for at få målt temperaturen i et rum, eller hvor du nu hænger din ThermoPeanut, men det er en sjov lille gadget, som kan give svar på et ret så gængs spørgsmål, som de fleste nok stiller sig selv ret tit.

ThermoPeanut koster 225kr og fås her

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

12 + fourteen =

No Comments Yet.