JULE-APPS TIL ANDROID

2 Min læsning

Af Anne Mette Beck

Vi har fundet to gratis jule-apps til Android, der hjælper dig med både indkøb og indpakning af årets julegaver.

Gift List Manager Free

App’en her hjælper med at holde styr på julegavebudgettet. Man opretter en begivenhed – jul – og så lister man bare op, hvem man skal købe gave til. Under hver person kan man skrive noter, som for eksempel ønskeseddel, så man har det hele samlet ét sted. Hvis du planlægger hjemmefra, hvad der skal købes, kan du trykke på ”new gift” og herunder skrive hvad det er for en gave, hvor den kan købes, et eventuelt website og pris. Derudover kan du også sætte hak i om du har købt den eller ej. Der er sågar også mulighed for at tilknytte et billede til hver gave, så man er helt sikker på at komme hjem med det rigtige. Når det er gjort, så tæller app’en sammen, hvor mange penge du har brugt for – både pr. person, hvis der er en, der er heldig og skal have flere gaver og hvor mange penge du har brugt i alt på julegaver.

 

Gift-Wrapping Tricks and Tips

Den anden app er til de lidt fummelfingrede og dem der gerne vil gøre lidt mere ud af indpakningen. App’en indeholder en række liste med videoer, der viser hvordan man pakker den perfekte gave ind. Der er alt fra Gift wrapping basics og en Advanced section til de mere avancerede gaveindpakkere. Derudover har sløjfer også sin helt egen sektion.

Egentlig er app’en bare en samling med links til youtube, men den giver et fint overblik, hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af indpakningen og ikke bare får damen nede i butikken til at pakke den ind for dig. Derudover er der også små sjove facts i app’en, såsom at der i USA bliver smidt 5 millioner ekstra tons affald ud i juletiden. Så spar lige lidt på papiret, ik’?

Det var vores bud på jule-apps til Android. Er du faldet over en app der kan hjælpe lidt i den søde juletid?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + two =

No Comments Yet.