Guide: Sådan laver du gode prompts til chatGPT
Billedet er genereret med Midjourney. Se godt efter. Så finder du fejlen. Husk at fejltjekke ALTID. Læs mere om samarbejdet mellem mennesker og kunstig intelligens i bogen Argumenter for Mennesker.
Vil du gerne igang med chatGPT eller en af de andre generative AI apps? Elektronista giver dig et hurtigt crash-kursus i prompting.
Men hvad er en prompt? Det er såmænd bare den kommando, du giver maskinen som baggrund for det svar, den så til gengæld giver dig. At prompte er den måde, du beder maskinen om at løse en opgave. Alle kan gøre det, men jo bedre du er til at prompte, jo bedre resultater får du. Du skal bruge din kreativitet og din menneskelige erfaringsunivers. For som jeg skriver i bogen Argumenter for Mennesker, så giver middelmådige ukreative, middelmådige og meget lidt brugbare resultater. Start med at lege med ChatGPT og eksperimenter også med billedtjenesterne Midjourney og Dalle-e.
Giv en kontekst og en genre
Fortæl din AI hjælper hvilken kontekst, den skal agere i. Er det en fest? En konference? En begravelse? Præciser stilen. Formel, sjov, akademisk. Skal det være et digt eller en stil? En reklamekampagne eller en jobansøgning?
Skriv klart og tydeligt
Du skal selv forklare din digitale assistent, hvad du vil have. Vær præcis. Bed om lange eller korte svar. Bed om “10 steder jeg skal se i om sommeren i Wien med børn på 5 og 7”. Jo mindre modellen skal gætte på, hvad du ønsker, jo mere sandsynligt er det, at du får det, du gerne vil have.
AI rollen
Bed modellen om at påtage sig en rolle. Advokat, skolelærer, professor, 12 årig ADHD elev, komiker, surfer, direktør, reklamebureau.
Du kan lege din AI er ansat i dit firma. Giv den en god brief på, hvad du forventer af den. Hvis du ikke synes svaret er tilstrækkeligt, så beder du den om at rette til. “Gør teksten lidt sjovere”. “Tilføj mere fagsprog”. “Gør teksten kortere”. “Sæt teksten op i punktform”.
Billedgenerering
Når du laver billeder i samarbejde med AI, så er det enormt vigtigt at være helt tydelig fra starten. Ofte laver AI’en fejl i billederne. Nogle gange er det nemt at se, men hold øje med om alle mennesker på billedet nu også har ti fingre og ansigtet ser normalt ud. (Se billedet til artiklen her). Det er ofte der, det går galt. Bed fx. om “fotorealisme”, “pop art” eller “børnetegning”. “Grønt lys”. “Ovenlys”eller “mange skygger”. Du bestemmer, hvilken “pensel” AI’en maler med. Men du skal være omhyggelig og præcis. Træk på din egen kreativitet og poesi.
Vær opmærksom på at din AI ofte tager fejl. Husk at facttjekke alt!
Det er også vigtigt at holde sig for øje, at AI’en typisk kun har information op til 2021. Det vil sige den fx. ikke kan sige noget om krigen i Ukraine eller Gaza.
Når du prompter trækker AI’en på tidligere genereret data. Typisk noget mennesker har skabt. Vær opmærksom på, at der kan være rettigheder knyttet til dit værk, hvis det læner sig for meget op af en kendt kilde.
Det er god stil, at markere værket som “lavet i samarbejde med AI”, hvis du offentliggør det.
Vil du gerne vide mere om kunstig intelligens, og om hvordan det vil påvirke dit liv og dit arbejde. Samt hvad du selv kan gøre for at holde dig relevant. Så kan du læse mere i bogen Argumenter for Mennesker. Eller måske booke foredraget Argumenter for Mennesker til din organisation?
Del
Christiane Vejlø
Christiane er direktør for Elektronista Media og en af Danmarks førende eksperter i digital kultur, digitalt content og forholdet mellem mennesker og teknologi. Christiane holder foredrag og rådgiver om digitale trends i ind- og udland. Hun har en kandidatgrad i religionsvidenskab og medievidenskab og så sidder Christiane i dataetisk råd. Følg @christianevejlo på Twitter og på Instagram.