Kan kvinder være visionære?

2 Min læsning

Det spørgsmål stillede Danmarks Radio IKKE sig selv, da de lavede en serie med ti afsnit om visionære danskere. For der er ingen kvinder blandt de ti portrætter. Og det har jeg og andre i ugens løb påpeget som et problem. Kritikken går blandet andet på, at DR ikke har et beredskab der kan fange sådan en mangel inden publicering.  Her er en opsamling og link til Deadline hvor jeg ti minutter inde i programmer uddyber kritikken og DR svarer. 

Danmarks Radio har lavet en serie om visionære mennesker. Der er ti afsnit. Og alle de ti afsnit handler om mænd med visioner. Da jeg så det blev jeg oprigtigt forvirret over om jeg havde misset noget? For det kunne da ikke passe, at DR lavede en serie kun om mænd? (Indlysende er der MASSER af visionære kvinder at tage af).

Men det ser desværre ud som om, der ikke ligger nogle skjulte afsnit med visionære kvinder som jeg har overset. Det er meget bekymrende, at der ikke et nogen i processen fra idé, til konceptualisering, til udvalg af medvirkende, til redaktøren, til topchefen som ser ti afsnit med ti mænd uden at undre sig. Jeg er ærligt talt lidt træt af at skrive om mediernes bias. Jeg ville ønske det var unødvendigt. Men der er et problem, som gør medierne til afsender på indhold som mangler diversitet, som overser vigtige kilder og historier og som nogle gange i overskrifter og tekst er med til at dreje læseren i en særlig retning som vi så i sidste uge med blandt andet Berlingskes rubrik om den finske Statsminsters kavalergang som “før har skabt ballade”. Jeg vil rigtig gerne høre bud på hvordan vi konstruktivt kommer videre her? Hvordan kan vi gribe fat om nældens rod og gøre noget helt konkret ved det her problem og flytte noget?

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

6 + ten =

1 Comment
  • Lise Damgaard
    september 6, 2022

    Godt brølt. Har selv studset over udvælgelseskriterierne. Det giver ingen mening, at det kun er mænd, der er med i din serie! Der er så mange dygtige iværksætter-kvinder, og de er nødt til at blive trukket frem i lyset, hvis der skal komme endnu flere i fremtiden, tror jeg.