Deepfakes er et manipulerende fænomen, der på linje med fake news er en af de vigtigste og mest skræmmende tendenser i Internettes tidsalder. Det er med andre ord en tendens, du skal kende til. Deepfakes er videoer, som ved hjælp af software bliver ændret, uden at du kan se det med det blotte øje, og de fylder mere og mere på Internettet. Du vil møde virkelighedstro og til tider sjove videoer, men også foruroligende og direkte ulovlige videoer, som placerer alt fra politikere til almindelige mennesker på steder, de aldrig har været, mens de siger ting, de aldrig har sagt. I bedste fald kan det altså være anledning til meget underholdning, men i værste fald er det en trussel mod selve demokratiet.
Så hvordan undgår du at falde i fælden? Den førende forsker indenfor misinformation, amerikanske Aviv Ovayda, der er founder af The Thoughtful Technology Project, har tidligere udtalt sig om, hvordan vi skal forholde os til fake news og deepfakes, bl.a. citeret i en artikel på Buzzfeed og Zetland. Med afsæt i Ovaydas tanker, er herunder Elektronistas uddybning af, hvilke overvejelser, du kan gøre dig, for at knække koden til, hvilket indhold der er sandt og falsk.
Fire tips til at aflure, om indholdet er ægte eller et deep fake:
1.Overvej, hvor nem videoen vil være at skabe.
Hvor nemt ville det være at redigere sig til det scenarie, der udspiller sig i videoen eller på billedet? Kunne en lydbid, hvor en berømt politiker taler grimt til et uskyldigt barn, måske i virkeligheden bare være snuppet fra en helt anden sammenhæng og lagt indover? Overvej, hvor nem videoen vil være at skabe, når du støder på indhold, hvor du er i tvivl om autenciteten.
2. Overvej, hvem der tjener penge på indholdet, og dermed har interesse i at sprede det.
Som brugere på Internettet har vi vænnet os til, at næsten alle de tjenester og services vi bruger, er gratis. Men hvis tjenesten er gratis, er det ofte fordi, du er produktet, og det betyder at dine klik og din opmærksomhed er penge værd. Dén mekanisme er værd at have med i baghovedet, når du står overfor noget indhold, hvor du tvivler på autenciteten. Stil dig selv spørgsmålet: Kunne nogen være interesserede i at fabrikere denne situation for at drive mine klik, og dermed tjene penge? Det er nemlig værd at være opmærksom på clickbaitens magt og på, hvorvidt historien simpelthen er for god til at være sand – særligt i forhold til deepfakes, men også generelt som digitalt menneske.
3. Overvej, om indholdet har et effektivt budskab.
Fremprovokerer indholdet en reaktion i dig? Bliver vred? Forarget? Hvis indholdets budskab får dig op af stolen, er det værd at tænke over, om det netop er det, der er tiltænkt. Bliver du fx ualmindeligt forarget over videoen, hvor Obama kaldet Trump for enhttps://www.elektronista.dk/digital-kultur/stol-paa-intet-deep-fakes/ ‘dipshit’? Overvej, hvilken motivation, der kan lægge bagved din reaktion. Et særdeles effektivt budskab kan være et tegn på, at indholdet er fabrikeret.
4. Overvej, hvor troværdigt indholdet er.
Det virker måske forsimplet, men en af de vigtigste ting, vi som digitale mennesker skal huske, er at stole på vores mavefornemmelser. Var dit første indtryk, at der var et eller andet lidt off ved billedet? Virker det usansynligt, at personen i videoklippe ville tale på den måde? Stol på din mavefornemmelse og sunde fornuft og overvej, hvor troværdigt indholdet egentlig er.
Elektronista samarbejder med Modemagasinet IN, og du kan også læse artiklen i oktoberudgaven af magasinet.
Elektronista sætter fokus på digital autencitet og deep fakes gennem en serie af artikler. Du kan bl.a. læse Christiane Vejløs artikel om fænomenet i “Stol på intet: Deep fakes ændrer alt” og se “De 5 vildeste deep fake videoer” i artiklen af samme navn. Er du blevet snydt på nettet eller har du særlige oplevelser med deep fakes, er du altid velkommen til at skrive til os med input på lm@elektronista.dk, eller byde ind i kommentarfeltet herunder.
Del dine tanker?