Lav kolde cocktails som i en Nespresso-maskine

2 Min læsning

Af Leif Bomberg

Bartesian er en smart drinksmaskine, der fungerer med kapsler. På under et minut kan man producere populære cocktails og long drinks. Pynten skal man dog selv sætte på.

bartesian ny 4

Vi kender alle Nespresso og konkurrerende kaffemaskiner, der laver mokka, latte, espresso osv. ved hjælp af varmt vand og små praktiske kapsler med kaffepulver i.

Denne lette betjeningsform må da egentlig også kunne bruges til andre drikkevarer – og hvorfor ikke til en moderne tiders cocktail- og drinks-mixer til køkkenbordet?

Bartesian er den første af slagsen, og den bliver bestemt ikke den sidste.

Når man ser Bartesian fungere, må den blive en af de kommende måneders mest oplagte gadget til hjemmet, festen eller firmaets mødelokale. Aldrig før har det været så nemt og hurtigt at fremstille populære cocktails som Margaritas, gin-and-tonic, Cosmopolitans, Sex On The Beach, Cuba Libre osv.

Bartesians cocktailkapsler ligner til forveksling dem som man kender fra kaffemaskiner. Kapslen puttes også her i en skuffe, men kræver lidt mere forberedelse end kaffen.

bartesian 1 ny

Via et touchdisplay i toppen af Bartesian vælger man nemlig først, hvilken type spiritus der skal bruges – og i hvor store mængder. I den første version har Bartesian beholdere til gin, vodka og tequila, men man kan selvfølgelig fylde på, hvad man vil.

Bartesian finder selv ud af den ønskede cocktail ud fra stregkoden på hver kapsel, der indeholder frysetørrede krydderier, juice osv.

Det tager under 15 sekunder at producere sin egen favoritcocktail. Stil blot et eller to glas under Bartesians to haner og pynt eventuelt glasset med cocktailbær, citronskiver eller en enkelt oliven.

Ved forudbestilling nu koster en Bartesian 299 USD – ca. 2.000 kroner – inkl. 12 drinks kapsler….

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

nine − 2 =

No Comments Yet.