Lille overvågningskamera er forrygende simpelt og ligetil

3 Min læsning

Private overvågningskameraer er ved at blive en populær genre, især når de kan kobles på internettet og styres via en app. Logitechs bud på overvågningskameraet er et af de simpleste og mest intuitive teknologiprodukter på markedet.

jpg-300-dpi-rgb-circle-lifestyle-0006

Nemt og ligetil opstart

Det er så simpelt, at man hele vejen igennem processen med Logi Circle tænker, om det virkelig kan passe. For at komme igang med Logi Circle er uhyggeligt nemt. Du tænder for kameraet med en knap, henter en app og så er du igang. Det tager mindre end fem minutter, og det er befriende at have et teknologiprodukt som ikke er unødvendigt komplekst.

App’en er endda så brugervenlig, at den bruger det trådløse netværk som dit device er på og fortæller Circle-kammerater hvad man og kodeord er til det, så du ikke skal kæmpe med det.

jpg-72-dpi-rgb-circle-lifestyle-0103

Det er en lille bitte ting, men det er en ud af mange små ting som gør, at Logi Circle er en utroligt rar oplevelse at komme igang med at bruge.

Når kameraet er sat op, er app’en superoverskuelig. Du ser hele tiden et direkte billede af det, som kameraet ser, og udover at se hvad der sker her og nu, kan du også se en liste over tidspunkter inden for de sidste 24 timer, hvor der har været aktivitet, som kameraet har opsnappet. Det giver en overskuelig måde at få et overblik over, hvad der er sket foran kameraet – hvilket især er rart, hvis man skal finde ud af, hvad ens kæledyr har lavet, mens man har været væk.

Plus kameraet har mulighed for at se i mørke, så uanset hvornår på dagen der sker noget, så kan du følge med i det via Circle-app’en.

Logi Circle som overvågning og sikkerhed

Logi Circle er primært rettet imod dig, som vil have lidt overvågning og sikkerhed i dit hjem. Kameraet kan give dig en notifikation, hvis der sker bevægelse uden for normal tid, såsom når du sover, men du kan også indstille en GPS-zone. Når du forlader den zone, tager kameraet det som, at du ikke længere er hjemme, og så starter det med at overvåge dit hjem.

Hvis uheldet skulle være ude, og du får ubudne gæster, kan kameraet gøre dig opmærksom på det, og du kan bagefter downloade filmen på din computer, så du har den liggende til politiet. Hvis du bare bruger kameraet til at overvåge stuen/husdyrene, så har Logi Circle også en funktion der hedder ‘Day Brief’, hvor alle dagens aktiviteter foran kameraet bliver kogt ned til en 1 minut lang video. Så du kan få et hurtigt overblik over tingene.

jpg-300-dpi-rgb-circle-screen-iphone-live-dogchew

Brugervenligt og uden for mange gimmicks
Logi Circle er ikke det mest avancerede kamera på markedet. Det mangler nogle funktioner som integration med Apple Homekit og Samsung SmartThings, men hvad det mangler i high-end-funktionalitet vinder Logi Circle i brugervenlighed.

Logi Circle fås til 1699,-

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 − 13 =

2 Comments
  • Lars
    januar 4, 2017

    Tak for en god og super fin gennemgang. Jeg har en lille butik som sælger cykler på nettet. Det er sikkert en god idé at holde styr på lager og kontor med et kamera. Og dette her ser ud til at kunne det det skal. Tak for info :-)

  • Kristian Johannsen
    januar 6, 2017

    Godt nok en dyr løsning. Alternativt kan man vælge “Cleverdog”
    https://m.mymemory.co.uk/product?p=45320&
    der stort set kan det samme til en pris på 400 kr. Har købt produktet på ebay.uk for 320 kr incl levering