Hvad kommer der til at ske i din fremtid? Der er spiludviklere, der tester, om din psyke kan overleve dit værste mareridt, skabt af din egen underbevidsthed. Der er en virksomhed, der tilbyder en service, der kan efterligne og forevige dine kære afdøde. Der er terrorister, der udnytter sociale mediers viralitet og magt i stedet for blodsudgydelser. Black Mirror er en sci-fi serie der handler om en fremtid, der er så tæt på, at den næsten er her. Seriens tredie sæson er netop tilføjet de første to på Netflix.
Det er psykologisk sci-fi, der ikke ligner noget, du har set før. Den mørke antologiserie er skabt af den britiske mediekommentator og satiriker Charlie Brooker. Serien debuterede første gang på UK Channel 4 i 2011 og er efter to sæsoner nu blevet opkøbt af Netflix. Hvert afsnit er en lille novelle, der uden overlap i plot eller skuespillere præsenterer en række absurde tankeeksperimenter, der spiller på alle vores teknologiske bekymringer spundet ind i snoede fortællinger om forholdet mellem menneske og maskine.
Fælles for historierne, der varer 60 minutter og kan ses uafhængigt, er, at de handler om vores forhold til og omgang med teknologien. Og ikke mindst hvad den teknologiske og mediemæssige udvikling gør ved os og vores omgang med hinanden. Historierne er begravet tæt på hjemmet i en meget nær fremtid. Resultatet er et menneskeligt drama (og undertiden satire), der føles betydeligt mere instinktivt, umiddelbart og menneskeligt end et gammeldags dystopisk mareridt. Og det er netop her serien adskiller sig fra andre sci-fi serier og film.
Styrer du teknologien eller omvendt?
Det spekulerende indblik i de etiske og moralske udfordringer, der følger den teknologiske og mediemæssige udvikling, og ideen om, at mennesket mister sit moralske kompas, er ikke nyt. Se bare på Westworld. Teknologierne i Black Mirror kommer dog både af konkrete hverdagslige fantasier, som de fleste mennesker har haft og fra forstørrede versioner af noget, der eksisterer i forvejen. De er både faktiske og forestillede. For hvem har ikke leget med tanken om at kunne spole tilbage i sin hukommelse og afspille netop dét klip med det, din kæreste sagde, han aldrig havde sagt.
Serien leger altså med tanken om, hvad der sker, hvis du faktisk får det, du ønsker dig. Og i dette univers er der hukommelseschips, mareridtversioner af x-faktor og optiske implantater, men i virkeligheden er det historier om mennesker. Og som det gør i det virkelige liv, forsvinder teknologien i baggrunden, selv når den har en stærk indflydelse på den måde, vi lever. Teknologien i Black Mirror er ofte så tiltrækkende som dens virkninger er foruroligende. Det er satire, men den slags satire, der starter som en joke, indtil du indser, at Brooker er parat til nådesløst at følge op på præmissen.
Black Mirror er for alle, der er nysgerrige på, hvad fremtiden bringer, når menneske møder teknologi!
Del dine tanker?