Nu med høreapparater

7 Min læsning

Efter at have lyttet til (lidt for høj) musik i mange år er Elektronistas gæsteskribent Sune Kehlet nu begyndt at gå med høreapparater. Og det har mildest talt været en lang og besværlig process at finde de rigtige. Læs hans beretning. Der er masser af gode tips at hente.

”En klassisk støjskade”

Efter at jeg i en del år havde gået rundt og sagt “HVA’?” og “UNDSKYLD?” hele tiden til både min egen og andres irritation og havde overvejet at gå til lægen og få en henvisning til en ørelæge, fandt jeg ud af, at man nu bare kan gå til ørelægen direkte, uden henvisning. Resultat: For et år siden fik jeg mig endelig nosset mig sammen til at få taget en høreprøve.

“En klassisk støjskade” kaldte lægen det, og jeg kunne få bevilget nogle gratis apparater gennem Bispebjerg hospital eller få ca. 6.400,- for to apparater i tilskud eller ca. 4000 kroner for ét apparat, hvis jeg selv gik ud og fandt nogle.

Det gratis valg – høreapparater gennem det offentlige

Fordelen ved at få høreapparaterne gennem det offentlige er, at de er gratis eller rettere betalt over sygesikringen. Ulemperne er, at der er lang ventetid – sidst jeg hørte var det ca. 9 måneder på Bispebjerg Hospital her i KBH – og at man får hvad hospitalet vurderer, man har brug for, ud fra de modeller de tilfældigvis har på lager på det tidspunkt. Man kan være heldig at få en spritny, lillebitte model med bells ‘n’ whistles, eller en stor hudfarvet klods, som aldrig er hudfarvet.

En jungle af manglende informationer

Jeg tænkte, at jeg liiiiige ville undersøge markedet lidt, inden jeg tog det endelige valg, da det er noget jeg skal gå med så ofte som muligt resten af mit liv, og det kommer jeg ikke til, hvis jeg synes det er noget lort.

Her begyndte det så at blive ret forvirrende, da jeg sjældent har set en branche, hvor det er SÅ FUCKING SVÆRT at få nogle helt straight informationer om, hvordan de forskellige produkter fungerer, hvad de koster, osv.

Forklaringen er måske, at deres primære kundegruppe er gamle mennesker, der ikke ved en skid om elektronik og lyd og heller ikke er interesserede i at lære noget om det. De skal bare kunne høre igen.

Høreapparater på prøve

Jeg startede hos Audionova på Gl. Kongevej og fik en aftale med en af deres sælgere, Victor. Først guider han mig MEGET langsomt ind i hørelsens forunderlige verden. Herefter begynder det så at blive kompliceret. Audionova forhandler nogle forskellige mærker. Vi bliver enige om, at jeg får den billigste model fra Selectic på prøve først i en måneds tid, for derefter at prøve den dyreste model. Det er åbenbart standard hos alle firmaerne, at man først får en eller flere modeller på prøve, før man tager en beslutning. Det er meget godt. Til gengæld kan du ingen brugbar information finde på Audionova/Selectic’s hjemmeside om de individuelle modeller. Det viser sig nemlig at Selectic bliver lavet af Phonak, men åbenbart skal have et helt andet firmanavn og modelnavne og -numre i DK, og det er nærmest umuligt at finde rundt på Phonaks hjemmeside.

Jeg prøver så først den billige model, som var glimrende, og derefter den dyreste, som har bluetooth, telefon-app og alt muligt andet smart. Det der bluetooth-handsfree-telefoni-halløj var jeg ikke vildt imponeret over. Problemet er at mikrofonerne i apparaterne er lavet til at opfange alt lyd omkring dig, så endda når jeg sidder helt stille herhjemme, sagde folk i den anden ende at det lød underligt/dårligt/osv., så det var ikke et hit, selv om jeg har brugt det nogle enkelte gange. Det var ihvertfald ikke noget jeg gad betale ekstra for. App’en var umiddelbart også ret skuffende. Alle Selectic’s modeller skifter automatisk mellem forskellige programmer som f.eks. “Speech in noise”, “Comfort in echo”, “Music”, osv.

Skru ned for vennerne

Den billigste har tre programmer den skifter mellem, den dyreste har syv. De dyrere modeller kommer så med app-kontrol, men det begrænser sig til at man kan skrue individuelt ned for højre og venstre og at man kan skifte manuelt mellem nogle programmer man selv vælger og evt. får custom-lavet.

Jeg fik f.eks. lavet et med hårdeste noise reduction, men jeg har også en tilpas rowdy vennekreds der gør at jeg allerede har brugt det flere gange. Den individuelle styring af lydniveau er også glimrende, når man f.eks. har Lars (der taler højt og tydeligt lige indenfor det frekvensområde som mine apparater booster) siddende ved siden af sig nede på den lokale. Lige skrue lidt ned for Lars. Aaaaaahhhhh….

Jeg blev dog skuffet over at der ikke var en 20-bånds EQ i app’en, så jeg kunne skrue mere præcist op og ned for shit. Jeg blev i stedet anbefalet et besøg hos Dansk HøreCenter, da deres app var tættere på det jeg efterlyste.

Endnu en blindgyde

Besøget hos Dansk HøreCenter var heller svaret på mine bønner. Sælgeren hører knapt nok efter, hvad jeg siger og sender mig ud af deres forretning med nogle apparater der ligger ca. i midten af sortimentet, selv om jeg egentlig var mest interesseret i deres topmodel fra Belltone, da flere havde sagt at det skulle være det vildeste.

Sælgeren får sagt noget om at Belltone’s ypperste salgspunkt var at de skulle være ekstra gode til tale, men at nogle synes at de lyder for digitale/skarpe/metalliske. Det tror jeg dog ikke rigtig kan undgås. Selectic’s modeller har også noget af det og det er bare et vilkår, når vi snakker elektronik i den størrelse og digital lyd.

Den der equaliser jeg havde håbet på i app’en, begrænsede sig til lo-mid-hi, hvilket var fuldstændig ligegyldigt. Lyden var ret metallisk og skarp, men det kunne man sikkert få justeret lidt ned.

Den endelige beslutning

Det der til gengæld var afgørende for min endelige beslutning var, at ingen af deres modeller automatisk skiftede program, hvilket ville sige at jeg selv skulle skifte program hver gang. Det var til at blive vanvittig af. Går ned af støjende gade og hopper ind i en stille butik -> frem med telefonen og ændre program. Ud af butikken igen -> frem med telefonen igen. En aften sad jeg på restaurant med min mor og søster, og efter at havde siddet i fem minutter og prøvet på at finde en tålelig indstilling for apparaterne, opgav jeg og tog dem af. Det var på ingen måde holdbart.

Næste dag afleverede jeg dem tilbage til DHC og tog direkte hen til Victor, som strålede af glæde, da han så mig komme ind af døren. Det viser sig at Phonak/Selectic er de eneste apparater på markedet, der skifter automatisk mellem programmer, som viste sig at være meget vigtigere end alt andet for mit vedkommende, så jeg gad ikke engang at prøve den sidste konkurrent her i DK. Jeg er meget glad for min telefon, men det var for belastende at skulle hive den frem hele tiden.

Så nu har jeg besluttet mig for Selectic’s topmodel, som hedder Luna R9-C i Silver Grey, eller rettere sagt: Phonak Audéo-B Direct i Silver Gray. Jeg ville egentlig helst have haft dem i gennemsigtig plast med små blinkende dioder i, men det findes ikke, og så var sølvgrå det næstmest cyborg-agtige. De er fantastiske. Det tog mig ca. 2 timer fra første gang, jeg tog dem på, til mine ører havde vænnet sig til at have dem i, altså sådan fysisk. Dem fra DHC sad også elendigt på mig, men det er nok mere et spørgsmål om øreform og -størrelse end selve apparaterne.

Som sagt skifter de automatisk program, og det er forbavsende få gange, de vælger forkert, og jeg manuelt skal ind og ændre på noget i app’en. De helt billige uden app og kun tre forskellige programmer, jeg prøvede først, var også langt bedre end DHC’s.

Et rip-off

Hvad koster de så? Fucking kassen… Efter at sygesikringen er trukket fra (jeg er ikke medlem af Danmark), Victor trak lidt fra, fordi jeg sagde, at jeg ikke gad og betale for telefonifunktion, OG jeg lige var heldig og løb ind i Audionova’s 10-års jubilæum eller noget og fik 30% rabat oveni, ender jeg stadig på ca. 12.500,-.

Batterier, gummidutter og filtre er gratis, så længe apparaterne virker. Man regner typisk med, at de holder 4-6 år, men Victor har set dem holde op til ni år. Som så meget andet, så kommer det an på, hvor godt man passer på sine ting, rengør dem regelmæssigt, osv.

Det er også gratis at komme ind og få dem justeret lydmæssigt, da de inde i butikken netop har adgang til den der EQ der ikke er i nogen af apps’ne. For mig er det bare en god undskyldning for at hænge mere ud med Victor.

 

 

 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

17 − 2 =

5 Comments
  • Anette
    januar 28, 2019

    Welcome to my World.
    Har været en fast følgesvend for mig det meste af mit liv.
    Jeg vælger dog de gratis og altid sidste nye model direkte fra phonak og så er der jo alt muligt ekstra udstyr man pludselig kan få men også ting man mangler.

  • Monica Noordman
    januar 29, 2019

    Med top 3 indenfor verdens bedste hørepparat-producenter i DK, der mig bekendt teknologisk er langt foran udenlandske konkurrenter, er jeg dybt overrasket over at læse, at danske hørecentre og sygesikringen tilsyneladende udelukkende promoverer udenlandske producenter. Hvad sker der for det?

  • Ina
    januar 29, 2019

    Jeg fik som ca. 60-årig høreapparater og jeg valgte dem fra sygehuset uden ekstra udgifter for mig. Jeg fik en super behandling på høreklinikken og fik et par bittesmå og moderne høreapparater som jeg er yderst tilfreds med. Jeg forstår overhovedet ikke nogle vil betale formuer for et høreapparat når man kan få glimrende høreapparater ganske uden at betale en krone. Dernæst ville jegnok heller ikke orke at skulle undersøge det private marked som virker enormt uoverskueligt

  • Søren Larsen
    februar 1, 2019

    Hej Sune
    Tak for spændende artikel. Når du nu har været gennem så mange afprøvninger og samtaler, kunne det til sammenligning være interessant at få en anmeldelse af disse fra danske Oticon. De skifter åbenbart automatisk til fx tv-mode:

    https://youtu.be/5VdIQhVwE0o

    Vh.
    Søren

  • Torben Kruse
    februar 4, 2019

    Ser min røv stor ud i de her høreapparater?
    Forfængelighed er ét af de problemer, der står i vejen for at mange i den erhvervsaktive alder ikke får gjort noget ved deres høretab. Mange tror nemlig at høreapparater er store kødfarvede proteser, der hænger som bananklaser bag ørerne.

    Men den nye digitale høreteknologi er næsten usynlig, og er vi altså langt fra Tante Møghes hørerør. Så det gælder om at komme i gang. For mig ventede der et nyt og bedre liv, da jeg fik gjort noget ved hørelsen – oplevelsen er lidt ligesom når man forsøger at læse varedeklarationen på en cellofanindpakket citronmåne og en behjertet sjæl låner dig sin + 1,5 læsebrille: Pludselig står alt lysende klart. På godt – og som i tilfældet med citronmånen – også på ondt.

    Så tak, Sune, for med din artikel at være med til at skubbe til tabuet. Og til alle Jer, der læser dette:
    HUSK at et U-behandlet høretab er MEGET mere synligt et behandlet høretab! Få lægger mærke til det lille apparat, som gemmer sig bag øret og i hårpragten.

    Så nej, din røv ser IKKE stor ud i et sæt høreapparater!

    Torben Kruse, lytefter.dk