Ny Elektronista trendsession om metaverset og AI væsner som vi skal lære at leve sammen med

3 Min læsning

Christiane Vejlø er klar med et spritnyt 2023 foredrag om digitale væsner, kunstig intelligens og livet i metaverset. Foredraget kommer med eftertankegaranti.

Forleden inviterede jeg en sød hund ind i mit hjem. For det kunne da være fedt at have sådan en ven, der altid er glad, når man kommer hjem.Som med et par nye jeans, så testede jeg lige om hunden passede til min lejlighed. (Tryk på billedet for at se videoen).

Hunden stod lige foran mig og logrede, og den var lige til at kramme. Men så alligevel ikke. For hunden var bare et digitalt fatamogana foran mig. En virtuel fremstilling jeg kunne se gennem min telefon.

En augmented reality hund som hverken fælder, spiser eller skal luftes. Ting som måske nok er grundende til at jeg IKKE skal have hund. Fordelen ved AR væsnerne er til gengæld, at der ingen begrænsning er. Så jeg inviterede straks derefter en haj, en klapperslange og et digitalt menneske ind i stuen. 

Det er blevet utrolig nemt at møde digitale væsner tæt på. Og vi kan lige så godt vænne os til det. Vores verden vil i stigende grad smelte sammen med digitale platforme, og selvom vi ikke i morgen kaster os ud i et 100% virtuelt liv i metaverset, så er vi på vej mod meget mere sameksistens med digitale venner, dyr og kollegaer. 

Vores liv som mennesker på nye platforme og i samspil med nye eksistenser er noget vi virkelig bliver nødt til at forholde os til arbejdsmæssigt, samfundsmæssigt og privat. Derfor har jeg lavet et helt foredrag som behandler både muligheder og udfordringer. Jeg havde premiere på Roskilde Rådhus denne uge, og talte om  at være menneske i metaverset, om undervisning med VR, om kunstig intelligens, der laver kunst, arkitektur, skoleopgaver og nemt lige smækker et foredrag sammen.

Jeg kommer også ind på NFT ejerskab og allervigtigst- Jeg sender publikum hjem med en række spørgsmål, som pirrer til etiske dilemmaer, der gerne skulle holde folk vågne om natten med tanker om, hvordan de selv som mennesker, medarbejdere og beslutningstagere kan være med til at skabe en fremtid, vi har lyst til at leve i.

Jeg må have ramt noget med det nye materiale, for jeg har aldrig før efterfølgende fået så mange henvendelser fra folk som har gjort sig vigtige og dybe tanker. Både i eget og andres selskab. Jeg er sikker på, at det er fordi emnet handler meget mere om mennesker end om teknologi. Og om det ansvar vi har for at få sendt teknologien i den rigtige retning, og nogle gange endda sige nej til den. 

Så du kan jo lige overveje om jeg skal komme forbi din konference eller arbejdsplads og pille folk i hjernen med mine fremtidsbilleder. Du kan læse mere om Elektronista trendsessions lige her. 

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

twenty − 16 =

1 Comment
  • Anders
    januar 25, 2023

    Det er både fascinerende og skræmmende på samme tid, med alt dette AI. Pludselig er alle de sci-fi film ret tæt på. Efter selv at have brugt noget tid på ChatGPT, må jeg sige at jeg er ganske imponeret.

    Når det så bliver kombineret med AI oplæsning og Deep fake – oh my….!