Kunne du tænke dig at ændre verden? At trylle som en slags digital wizard og skabe magi ud af nærmest ingenting? At skabe, være kreativ og få dine bedste idéer ud til resten af verden? Tryllestaven som kan få næsten alt til at ske er programmering. Det er sproget som gør teenagere til millardærer, som bringer viden til afrikanske landsbyer, som gør os klogere på os selv og verden og som gør vores allesammens hverdag sjovere, større og mere effektiv. Programmering er fremtidens sprog og grundlaget for millioner af jobs i verden som kommer. Verden som allerede er her.
Programmering kommer til at få langt større betydning for de børn vi uddanner lige nu end fag som fransk, spansk og tysk. Jeg siger ikke, at man ikke skal lære de sprog i skolen. Men vi bryster os altid af at Danmark er et vidensland. At det er vores innovationskraft og gode idéer som skal skaber jobs og forretning fremover.Hvorfor lærer vi så ikke børn det sprog, som i den grad kan bringe idéer og innovation til live? Hvorfor er programmering, computerlære og internetkultur ikke på skoleskemaet?
Når vi hører succeshistorier med unge mennesker som skaber fantastiske digitale produkter som gør en forskel og tjener ufattelige summer, så er de aldrig baseret på noget som barnet har lært i skolen. Det er børn som i deres fritid har haft en passion for computere. Børn som har lært at programmere fordi de selv tog initiativ eller var så heldige at have forældre som lærte fra sig.
Min datter på 6 år er lige startet i skolen, og jeg har et håb om at der ikke går længe inden at hun i den danske folkeskole får muligheden for at erhverve sig nogle af de digitale færdigheder som fremtiden vil kræve af hende. Vi er selv gået igang. Med Lego Mindstorms, med Fix the factory app’en, med Scratch og så planlægger vi at deltage i et Coding Pirates arrangement for børn. Jeg har også foreslået programmering som tema til en af skolens temauger.
I USA er det denne uge Computer Science Education Week (burde vi ikke også have sådan en uge?) og på siden Code.org kan både voksne og børn få en nem introduktion til programmering på bare 1 time. Ashton Kutcher er involveret. Mark Zuckerberg støtter op og Barack Obama er en ivrig supporter. (Og jeg glæder mig f.eks. til sammen med min datter at programmere Frozen prinsessen Elsa at lave flotte iskrystaller).
Programmering er fremtidens sprog. Fremtidens værktøj til innovation, udvikling, forretning og forandring. Skal vi ikke sammen gøre det der skal til for at komme igang? Folkeskolen har lige været igennem en kæmpe reform, men hele det digitale felt blev overset i undervisningen. Er det gangbart i snart 2015? Hvad kan vi gøre? Hvem skal vi snakke med? Hvor skal vi skubbe på? Hvad skal der til? Hvem skal involveres? Hvordan kan vi selv hjælpe børnene igang? Let’s do it!
Vibeke D. Hansen
december 9, 2014Helt rigtigt. Det er super vigtigt at børn ikke bare bliver brugere men også skabere af IT. Men måske er der brug for at re-brande nogle begreber og overveje de ord vi bruger så der kommer fokus på det man kan med it snarere end teknik for teknikkens skyld. Jeg tror der er mange for hvem “programmering” stadig lugter af nørd og grøn kode på sort skærm.
Det handler jo netop om ideer og innovation og om at skabe. Det er jeg ikke sikker på at ord som programmering og computerlære signalerer.
Jeg har ikke svaret på hvilke ord og begreber der kan løfte programmering op af kælderen men jeg tror der ligger en nøgle i måden at tale om det som skaberværktøj mere end teknik.
Det og så lærernes kompetenceniveau…
Klavs Lind
december 12, 2014Det er ganske rigtigt, at vores børn og unge skal introduceres for kodning og oplyses om de udviklingsmuligheder i det felt. I det verdensomspændende projekt Hour of Code er 70. millioner børn og unge i denne uge beskæftiget med programmering. På hourofcode.com/dk er der en oversigt over de uddannelsesinstitutioner, der deltager i projektet og desværre er det ikke på danmarkskortet, der er flest røde prikker og det er heller ikke folkeskolerne, der er bedst repræsenteret.
Det er ærgerligt, da børnene faktisk kaster sig over de forskellige programmer og apps, der er lavet for at få dem i gang; Lightbot, Kodable, ScratchJr, Tynker bare for at nævne et par af dem. På Vissenbjerg Skole, hvor jeg arbejder, deler vi i denne uge 600 diplomer ud til børn der i går og i dag hver arbejder i 3 timer med disse og andre apps og programmer og det er en fornøjelse at se den koncentraration og det engagement, der bliver udvist ved iPads og computere. Bare kom i gang!
Katrine K
december 12, 2014på min datters skole var alle 1. og 2. klasserne med i one hour of code i starten af denne uge – det er da et skridt på vejen :-)
Jonas Nowak Jørgensen
december 12, 2014Hvorfor dog lære vores børn at tømre, når vi kan lære dem at være arkitekter?
Når jeg til dagligt arbejder med IT er der ikke mange danske fingre i koderne, men derimod an masse beskæftigelse i projektledelse, arkitektur, design og konfiguration.
Selve kodeopgaven er de sidste år flyttet fra vesteuropa over østeuropa og ligger nu i høj grad i Asien og mon ikke Afrika kunne stå for tur som de næste.
Så jeg ser hellere innovation, design og arkitektur på skoleskemaet.
Lea Vilhelmsen
januar 7, 2015Superfedt. Jeg tror en af de største hurdles bliver at få igennem, at det ikke nødvendigvis behøver at være lærerne, der skal stå for at undervise i programmering. For så skal vi vente på, at det bliver en del af læreruddannelsen osv. og så er vi en halv dekade fremme. De er pressede og higer om deres opgaver lige nu(/væmmes ved dem pga. reformen), så tror du skal adressere denne del, så det ikke vil blive opfattet som en trussel af Folkeskolen, fordi de pt. ikke kan løfte opgaven. Tror du skal tale om, at nye samarbejder på tværs af sektorer kunne være en start på introduktionen til Folkeskolen, fx en indfasning, hvor programmører/folk fra IT-uni/andre relevante fagfolk bistår lærerne/varetager undervisning og underviser på læreruddannelserne indtil der måske på sigt vil være nogle lærere i fremtiden, som vil kunne varetage dette. Ellers risikere den at dø i en traditionel politisk diskussion ml. DLF og politikerne (som jo ikke nødvendigvis taler ret godt sammen pt).
Trine Falbe
januar 7, 2015Det første vi kan gøre for børnene i folkeskolen er at bevæge os væk fra at bruge læringsspil, der blot lærer børnene basale kompetencer som læsning, stavning og matematik. Børnene skal have lov til at kreere, at bygge spil og verdener, så de får øjenene op for, hvor meget de kan udrette gennem kreativ ideudvikling, systematisk tankegang og programmering.
Jeg har skrevet et blogindlæg om netop børn, læringsspil og hvordan vi i højere grad kan integrere spil, design og programmering i folkeskolen: http://www.trinefalbe.com/?p=816. Indlægget er skrevet på baggrund af en række empiriske observationer af en folkeskoleklasse, med fokus på læring og spil.
Magnus Toftdal Lund
januar 7, 2015Politikerne skal forstå, at stort set alt er berørt af IT – ligesom vores samfund er gennemsyret af et kristent grundsyn (hvilket forklarer hvorfor kristendomskundskab/religion er på skoleskemaet). Programmering/IT-forståelse er på lige vilkår en forudsætning for at være samfundsborger i Danmark. Selvom computerne hjælper dig med komplicerede udregninger, skal du stadig have en fornemmelse (ikke det samme som forståelse/evne til at skabe) af hvordan og hvorfor den når frem til resultatet.
Hacker/maker kulturen er der, hvor der opstår innovation i bredest mulige forstand – væk fra patent/IP-tankegangen og frem med kollaboration, åbenhed og gruppedynamik. Demokratisering af IT er virkelig vigtig i forhold til at opbygge gennemsigtighed i samfundet for at undgå apati og fremmedgørelse. Ja, vi kan rykke lidt i Coding Pirates/CoderDojo m.fl. – problemet er at vi skaber et A og B-hold. Det _skal_ ind i folkeskolen/ungdomsuddannelserne, men de her åbne initiativer kan være med til at skabe redskaberne og erfaringsopbygningen til folkeskolerne.
Det fede er jo, at hacker/maker kulturen er fantastisk billigt – folk kaster (stort set gratis) deres tid og viden efter det, fordi vi for længst har opdaget, at ide-udveksling gør os alle rigere. Programmering er (endnu) et værktøj, der kan skabe innovation og samfundsgavnlige ideer. De bedste arkitekter/designere har en grundlæggende (hvis ikke exceptionel) forståelse for de materialer, de arbejder med – fordi de kender styrkerne og svaghederne ved de forskellige materialer, kan de hacke dem til at gøre vilde ting.
/Magnus (formand i Coding Pirates Aalborg)
Niels Erik Rasmussen
januar 7, 2015Godt indlæg og gode tanker (også i kommentarsporet).
Hos Open Knowledge Danmark har vi også gjort os nogle tanker om hvorfor basale programmeringskompetencer er vigtige i et moderne samfund. Vi mener, at grundlæggende forståelse for data, programmering og teknologi er en forudsætning for at vi i fremtiden får engagerede, aktive og stærke medborgere. Lidt mere her: http://dk.okfn.org/2014/10/15/hvorfor-skal-vi-laere-at-kode/
Klaus Kvorning Hansen
januar 8, 2015Jeg er tilbøjelig til også at anbefale, at “programmering” udvides til at omfatte andre færdigheder, den unge skal udstyres med for at blive en kompetent borger i et digitalt præget samfund.
I DANSK IT arbejder vi med at få defineret, hvilke digitale kompetencer i bredeste forstand, der er de nødvendige, og vi er bl.a. inspireret af, at der muligvis lige så meget er tale om behovet for en digital “dannelse”, som for opøvelsen af specifikke færdigheder. Det gør ikke indblik i, hvad programmering (“digital sløjd”) er, irrelevant, men det udvider perspektivet til at omfatte alt dét, digitaliseringen også bærer med sig.
Josefine Eiby
januar 8, 2015Min oplevelse er faktisk, at RIGTIG mange skoler og lærere er i fuld sving. Der skyder FabLabs op, der indgår robotter og 3d-print. Den digitale læring er i den grad i spil!
Der bliver brugt videoer, apps og programmering i form af Scratch, Tynker og hour of code.
Nu færdes jeg selvfølgelig i et miljø med høj koncentration af frontløbere, men jeg bliver så positivt overrasket over HVOR mange projekter, der er i spil rundt på de danske folkeskoler.
Og HELT enig: programmering er ikke den centrale færdighed, alle skal kunne. Der er så mange tilknyttede kompetencer og elementer af dannelse, som er nødt til at følge med.
Kristian Langborg-Hansen
januar 8, 2015Fedt at du tager emnet op.
Jeg tænker tit at vi skulle lade være med at kalde det programmering eller kode, for ikke at skræmme nogen væk.
I mine øjne handler det om at flytte eleverne fra at være digitale forbrugere til at være digitale skabere. Det handler om, at børnene skal tage magten over computerne igen, i stedet for blot at bruge de apps og services, som allerede findes.
Når vi fjerner fokus fra, at børnene skal lære noget om programmering, kan vi i stedet fokusere på, HVAD eleverne skal bruge programmeringen til at lære. Der er mange fag, hvor programmeringen naturligt kan understøtte de mål, lærerne allerede har med undervisningen.
Det er min erfaring, at det er lettere at tale med en dansklærer om de fordele undervisningen i danskfaget kan drage af programmeringen, end at overbevise den samme lærer om, at programmering er vigtigt og at det er netop hans/hendes fag, der skal løfte det.
Som flere andre allerede har skrevet, handler det ikke om, at alle skal være softwareudviklere, men om at alle skal forstå og beherske de computere, der kommer til at omgive den i fremtiden.
De børn, der forstår programmering, vil kunne tilegne sig andre færdigheder hurtigere og mere effektivt end andre børn, fordi de kan bruge computeren som aktiv medspiller i deres læring, og ikke blot søge på Google eller i Wikipedia.
Sørger vi ikke for, at det bliver en folkeskolelig opgave at lære eleverne om programmering, så får vi et A-hold af de børn, der har været til CoderDojo eller Pirates, og et B-hold bestående af alle de andre.
Det handler ikke om at lære at programmere, men om at programmere for at lære.
Disclaimer: Jeg arbejder i en virksomhed, som lever af at hjælpe skolelærere med at anvende programmering i deres fag.
Kristian Langborg-Hansen
januar 8, 2015På Twitter efterlyste du spørgsmål, du kunne stille til politikerne om emnet. Her er et par bud:
– Er det rimeligt, at undervisningen i et så vigtigt emne skal foretages af private aktører? Kunne man forestille sig, at matematik ikke var et folkeskolefag, og kun de børn, hvis forældre kendte Math Pirates, lærte det? Hvad ville det gøre ved uligheden i Danmark og mulighederne for at bryde den sociale arv?
– Hvorfor indgår programmering ikke i de nye forenklede fællesmål for fagene i folkeskolen? I England er det en fast det af curriculum, Estland underviser også i det, så det må have været et emne, der er blevet talt om, da man fastsatte målene.
– Når det er et mål, at der skal være flere iværksættere i Danmark, og folkeskolen skal fostre kreativitet, hvorfor stiller vi os så tilfredse med, at eleverne kun er forbrugere af apps på deres iPads i stedet for selv at skabe apps?
Henning Wettendorff
januar 11, 2015Det er SÅ godt, hvis mange flere store og små i fremtiden bliver i stand til at forstå noget kode.
Det handler ikke kun om at fremavle udviklere af nye applikationer og styringsmekanismer – bedre betjening af systemerne, relevante fejlmeldinger, konsekvente kravspecifikationer, ja rigtigt meget kan forbedres med den form for indsigt.
Med kodeforstand kunne flere fx gennemskue, at ens resultat af facebook-testen ‘What Am I’ slet ikke har noget med besvarelserne at gøre, jvnf. artiklen:
http://www.idg.se/2.1085/1.604018/facebook-tester-ar-bara-dumheter
Det er selvfølgelig dygtige folk uden etik, der på den måde holder folk for nar – for at få os til at klikke os igennem reklamer på testsider – men det kræver også digitale kompetencer at kunne gennemskue det.