Quick guide til de seneste Apple nyheder

2 Min læsning

Apple er ikke heeelt så højt på pedestalen, som de har været. Det er nu ikke fordi de ikke sælger meget. De sælger virkelig sindsygt meget. Bare ikke så vanvittigt sindsygt meget, som de har gjort. Der er en form for afventede vibe, når det gælder æblebiksen. Hvilke nye produkter kommer og er de overraskende og innovative nok? Forsommerens udviklerkonference i San Francisco handler ikke så meget om nye produkter som om opdatering af software på både mobile devices, Apple tv og Mac.

Apple skal please og imponere en masse udviklere til at udvikle endnu flere gode apps til Apples platforme. Indtil videre er der 2 mio apps i appstore! Jo bedre indhold jo bedre for kunderne og jo bedre for Apple. Skal man pege på én stærk tendens som trådte frem under hele konferencen er det at Apple devices endnu mere bruger vores data og aktivitet til at blive klogere på os for at kunne yde bedre servivces. Ofte som tilbud før vi overhovedet har efterspurgt dem. Og så kan man godt mærke at Kina er et marked som Apple husker at nævne. Er du interesseret i alle nyheder kan du se hele keynoten her. 

Nyt om Siri

  • Forvent en klogere digital assistent
  • Ud over iPhone, iPad og Apple tv nu også på Mac
  • Siri søger direkte både på din computer og på nettet
  • Bruger din kalender, kontakter og korrespondancer til at give dig hjælp før du spørger om det

Nyt om Apple Watch

  • Apps reagerer hurtigere
  • Du kan nu svare en sms direkte på uret.
  • Nye designs til forsiden
  • Alarmfunktion som kalder landets nødnummer og dine nødkontakter med din lokation
  • Ny meditationsapp så du husker at trække vejret

Nyt om Mac styresystemet

  • Hedder ikke længere OSX men macOS
  • Den nye opdatering hedder Sierra
  • Har du Apple Watch på åbner computeren automatisk uden kode
  • Adgang til ting gemt på skrivebordet fra andre Mac devices
  • Undgå at få fuld computer ved at gemme gamle filer i clouden

Nyt om iOS- styresystemet til iPhone og iPad

  • Ansigtsgenkendelse i fotos
  • Nyt design af Apple Music app’en
  • HomeKit med ny Home app hvorfra du kan styre IOT devices i hjemmet
  • Du behøver ikke lytte til telefonsvaren. Beskeder bliver oversat til tekst.

Apple_home_app

Og lidt til tekstbeskeder og emojis fans…

  • Emojis bliver 3 gange så store
  • Emojis bliver intelligente og foreslår sig selv ud fra den tekst du skriver
  • Du kan skrive håndskrevne beskeder og tegninger
  • Du kan ændre størrelsen på selve beskeden. Hviske eller råbe.
  • Du kan skrive en hemmelig besked med “usynligt blæk”. Modtageren swyper for at åbne.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × 4 =

No Comments Yet.