24syv genopstår som app

4 Min læsning

Fra fredag den 29. oktober vil du igen kunne downloade en app, der hedder 24syv. Med den nye app vil du finde bagkataloget og alle klassikerne fra hedengangne 24syv. Men app’en møder kritik fra tidligere 24syv programredaktør Mikael Berthelsen, som kalder den “et forsøg på merkantilt gravrøveri” og “ikke den ægte vare”.

Opdateres…

Det er app’en formerly know as Listen to News, som nu overtager både navn, brand og indhold fra 24syv. Det betyder brugeren ud over bagkataloget med Den Korte Radioavis og dokumentarprogrammer kan finde nye udgivelser af programmer som Curdua & Steno, Millionærklubben, Fodbold FM, 24 Spørgsmål til professoren, Elektronista samt Det vi taler om.

Det er de tidligere ejere af Radio24syv, People Group og Berlingske Media, der har besluttet at lade nyhedsplatformen Listen to News, som Berlingske Media også er medejere af, fortsætte under det gamle 24 brand og navn. Ifølge Anders Krab-Johansen, koncernchef og udgiver for Berlingske Media og tidligere bestyrelsesformand for Radio24syv, er det oplagt, at navnet lever videre på netop denne platform. I pressemeddelelsen fra Listen to News udtaler han.

“Det nye 24syv er det, Radio24syv aldrig nåede at blive, fordi politikerne spændte ben. Vi havde store planer for Radio24syvs mobile tilstedeværelse, som aldrig blev indfriet. Det nye 24syv har lige præcis den teknologi, som vi ville være gået videre med, hvis ikke Radio24syv var blevet lukket” fortæller Krab-Johansen.

Til Elektronista uddyber Krab-Johansenat at app’en på trods af det velkendte navn og grafikken, dog skal ses som noget helt nyt. Det er altså en aggregator, som bruger navnet og brandet 24syv og som har adgang til hele bagkataloget. Der er ingen tidligere medarbejdere fra 24syv involveret i projektet.

Direktør fra Listen to News/24syv Christian Grønlund fortæller Elektronista, at der heller ikke er ambitioner hos det nye 24syv om selv at producere programmer. Det er altså de nye platforme, som har overtaget de programmer som overlevede 24syvs nedlukning, der kommer til at stå for den del af indholdet som får 24syv stemplet. Der kommer også til at ligge øvrigt indhold som app’en aggregerer fra andre producenter. Især indenfor nyheder og aktualitet. Det tæller f.eks. indhold fra Altinget, Berlingske og DR.

På spørgsmålet om hvorvidt bagkataloget bliver gratis på den nye 24syv app er direktøren ikke parat til at sige ja eller nej, men udtaler, at “det er ambitionen”. Ved lanceringen får man dog en pop up som opfordrer til at købe Premium modellen, hvis man klikker på indholdet. Signer man dog op som bruger viser det sig man alligevel kan lytte gratis lige nu.

Men ikke alle tidligere 24syv involverede er lige begejstrede for den nye app. Tidligere programredaktør fra 24syv Mikael Bertelsen skriver på twitter. “Flere har til aften spurgt mig om @Mbrgger og jeg er involveret i en ny app som Berlingske lancerer som @24syv. Vi har intet med dette at gøre. Det er ikke den ægte vare, men et forsøg på merkantilt gravrøveri. Vogt jer for falske originaler”.

Det ligner til forveksling…. men det er ifølge Mikael Berthelsen “ikke den ægte vare”. Men hvad er det så?

Er du forvirret? Hvad er 24syv overhovedet nu?

Berlingske Medier ejer 70% af et selskab, som hedder Berlingske People som ejer 24syv navnet. De sidste 30% af Berlingske People er ejet af People Group. 24syv navnet kom op, da man søgte om licensen til det, der blev til radio 24syv, som altså ikke er et selskab men hører under Berlingske People selskabet. På trods af at Berlingske People ikke vandt den nye licens til radio 24syv eksisterer navnet, brandet og bagkataloget til 24syv stadig under Berlingske People. Den officielle titel for tidligere direktør for radio 24syv Jørgen Ramskov var altså direktør i Berlingske People. Her er han stadig direktør på trods af at nu at have job i producentforeningen. Inde i Berlingske People findes hele arkivet fra de 8 år 24syv har produceret. Berlingske People har nu nedlukket radiostationen og skal aflevere den sidste public service redegørelse og det sidste årsregnskab, og så kan det lukkes helt. Det eksisterende arkiv er lige nu lejet ud til Podimo, som hoster det og giver gratis adgang til det. Nu har Berlingske People så licenseret navnet og brandet 24syv til Listen to News, som derfor skifter navn til 24syv. Altså uden at blive til radio 24syv og uden at have nogle af de oprindelige radio 24syv kræfter involveret. Christian Grønlund er direktør for selskabet og app’en som før hed Listen to News men som nu hedder 24syv.

Om Listen to News

Listen to News har allerede før eksisteret som især nyhedsapp. App’en har specialiseret sig i små korte nyhedsoverblik og små opklippede nyhedsbidder indenfor særlige områder, lytteren selv vælger. Det er altså ikke live radio, men et feed af håndplukkede klip om f.eks. videnskab, sport, underholdning eller tech. “24syv-appen er blevet skabt ud fra ideen om, at det skal være lige så nemt at lytte til relevante nyheder fra forskellige udbydere, som det er at lytte til musik på Spotify. Jeg tror og håber, at mange bliver glade for produktet”, udtaler Listen to News direktør Christian Grønlund.

Prisen for premiummedlemskab hos 24syv app’en, hvor du kan høre gamle 24syv programmer, og hvor du selv kan designe dit on demand indholdsfeed bliver 49 kroner om måneden. Det er 10 kroner mindre end Egmonts Talktown podcast univers og 10 kroner mere end et abonnement hos Podimo, hvor du altså stadig også kan høre de gamle 24syv programmer og dem der overlevede gratis.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 5 =

No Comments Yet.