Så meget kan det koste dig at bruge internet på ferien!

4 Min læsning

Vi ved alle, at vi ikke skal bruge vores telefon for meget, når vi er på ferie, medmindre vi har et skræddersyet mobilabonnement, der netop kan bruges uden for Danmarks grænser. Men hvor meget vil det rent faktisk koste dig at bruge din telefon, når du er på tur til Spanien eller New York?

Samlino.dk har undersøgt for Elektronista, hvor meget det rent faktisk koster at bruge sin telefon i Europa og på den anden side af kloden i USA. Hvis du ikke har styr på det, inden du tager afsted, og bare bruger løs, kan du ende med en regning på op til 300.000 (!)

77% af alle studenter i 2015, tog et sabbatår, så er du en af de nyudklækkede studenter anno 2016, der planlægger et sabbatår, er det måske værd at læse med her, inden du tager en måned afsted til for eksempel USA.

Roaming i Europa koster som regel lige under en 50 øre per MB – til sammenligning koster roaming i USA mellem 1,99 og 110 kroner per MB.

Vi har regnet ud, hvor meget det vil koste en person med et lavt forbrug og en person med et højt forbrug at være afsted i henholdsvis en og to uger, både inden for Europas grænser og i USA. Se med her og få det fulde overblik.

samlino priser udlandstelefoni

Som det tydeligt fremgår nedenfor, vil det i gennemsnit koste dig 62 kroner i ugen, hvis du roamer med lavt blus. Er dit forbrug lidt højere, vil det gennemsnitligt komme til at koste dig 746 kroner om ugen. Er du afsted i to uger, løber det op i hele 1.500 kroner, og det er alligevel en god sum penge, når man tænker på, at man kan få et abonnement med udlandstelefoni inden for Europa til omkring 130 kroner om måneden.

samlino priser udlandstelefoni2

Bevæger du dig lidt længere hjemmefra og smutter en tur over atlanten til USA, har priserne på udlandstelefoni af en helt anden størrelse. Det er vel at mærke, hvis du ikke har et abonnement, hvor det er inkluderet. Har du et lavt aktivitetsniveau på mobilen og er du afsted i en uge, vil det i gennemsnit koste dig 6.750 kroner. Har du derimod et højt aktivitetsniveau vil det komme til at koste dig 96.298 kroner, og over to uger vil dette blive 192.597 kroner.

samlino udandstelefoni3

“Vil man bruge sin telefon i udlandet, er der mange penge at spare ved at købe et abonnement med udlandstelefoni, også selvom man kun skal bruge abonnementet i en uge. Man kan jo altid skifte tilbage til det gamle abonnement når man er hjemme igen”, fortæller Kristian Pitzner-Jørgensen, direktør i Samlino.dk. Vælger du denne løsning, så vær opmærksom på, at der kan være binding på nogle af abonnementerne.

Den 27-årige Japanske OL-gymnast Kohey Uchimura endte med en telefonregning på 500.000 yen, hvilket svarer til knap 30.000 kroner, fordi han jagtede Pokémon under sit ophold i Rio. Heldigvis for ham gik hans mobiludbyder med til at nedbringe regningen til hvad, der svarer 200 kr. om dagen. Men det kan altså blive dyrt at få den eftertragtede Pokémon, så medmindre du er klar til at betale flere hundredetusinde for at tilføje Pikachu til din samling, så kan det virkelig betale sig at anskaffe et abonnement med udlandstelefoni, hvis du ikke kan lade være mere at roame, når du bevæger dig væk hjemmefra.

Hvis du ikke kan undvære den daglige opdatering af Facebook og Instagram, eller skal du bare lige se, om der er en Pokémon i nærheden af dig, kan du med fordel lokalisere den nærmeste McDonald’s eller Starbucks. Caféer som disse har meget ofte gratis wifi, og så kan du altså fortsat roame derud af, uden at skulle betale en krone!

Desuden kan du undersøge, om det hotel eller hostel du skal bo på, når du er afsted har gratis internetadgang, og hvis du får abstinenser uden internetadgang efter få dage, kan du vælge et andet hotel der tilbyder internetadgang til deres gæster, så undersøg det inden du tager afsted.

Hvis du allerede har booket hotel og tager til et sted uden gratis wifi på forskellige caféer, kan du med fordel finde ud af, om du har et såkaldt dataloft slået til i dit abonnement. Dataloftet forhindrer dig i at bruge mere end x antal MB om dagen, og når du dit loft, skal du aktivt gå ind og bede om at surfe mere.

Er du i tvivl om, præcis hvilke lande der bliver dækket af fx Telia og 3? Så kan du med fordel tjekke Netkablets artikel om udlandstelefoni ud her.

Er du lige på trapperne til en tur udenlands, eller ønsker du bare mere fra dit abonnement, for eksempel streaming, kan du sammenligne dit mobilabonnement på samlino.dk.

I samarbejde med samlino.dk

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

sixteen + 9 =

1 Comment
  • Annika
    august 28, 2016

    Måske jeg har misforstået noget, men flere af selskaberne har gratis data og samme vilkår på sms og tlf som når man er hjemme (fx op til 30 dage).
    3 har også i USA i op til 30 dage ad gangen for data, lokale samtaler når man er derovre mm… ?

    Men ja, man skal passe på.