App til bilen sætter rammen for en god samtale
Bilen er et godt sted til samtaler. Ingen kan rejse sig og gå, selvom emnet ikke er let, og man kan tale uden at føle, man er på podiet.
Renault har lavet en app, der skal sørge for, at alle i familien kommer til orde og får lige meget taletid. Appen hedder Conversations Made Easy (C-ME).
Ifølge en Epinion-undersøgelse, Renault har fået lavet, vil halvdelen af de danske børnefamilier gerne have mere tid til at tale sammen. De har bare svært ved at finde tiden i en travl hverdag.
Måltiderne er ikke altid det bedste tidspunkt til en fornuftig diskussion. Alle er trætte og sultne, og så kan det være svært at give plads til andres mening. Oftest er det børnene, der synes, de ikke kommer til orde.
Her kommer C-ME ind i billedet. Appen er meget enkel at bruge. Man forbereder en ny samtale ved at skrive sit navn og de emner, man gerne vil tale om og vælge samtalens varighed. Så inviterer man andre til at deltage, hvorefter de skriver deres navn og samtaleemner.
Når man starter samtalen med appen, styrer den tiden, så alle emner og deltagere får lige meget tid. Første taletid er til den, der har valgt emnet, så kommer de andre deltagere, og til sidst er der fælles opsamling.
Skal appen holde helt nøjagtigt styr på hvem, der har bragt hvilke emner op, så skal hver deltager have en mobiltelefon. Har de ikke det, så kan en løsning være at oprette samtaleemnerne hos en af deltagerne med mobiltelefon. Så skal man bare selv holde lidt mere styr på, hvis emne det var.
Man kan ikke oprette en rejse med mindre end to telefonnumre som deltagere, hvilket er lidt bøvlet, hvis man er eneste voksne afsted med børn, der ikke har mobiltelefoner endnu. Så må man sno sig og ”invitere” en mobil, der ikke er med på turen. Man skal nemlig kun bruge en enkelt mobiltelefon for at anvende appen undervejs.
Det er selvfølgelig ikke chaufføren, der skal styre appen under kørsel, så hvis der ikke er en anden voksen i bilen, skal børnene være store nok til at gøre det. Det lærer de hurtigt.
Tag appen med på bilferien eller på turen til sommerhuset. I kan selv bestemme, hvor lang tid, der skal være til samtalerne. Og man kan heldigvis også sætte appen på pause og genoptage den senere, hvis der bliver akut behov for en is undervejs. Den slags kan jo ske.
Klik her for adgang til Conversations Made Easy
Skal I på solferie, så tjek også lige et plaster, så børnene (og du) selv kan holde øje med, hvornår det er tid til skygge.
Gitte K
juli 7, 2017Hej Gitte,
Det lyder superspændende! Vi skal snart på samtale tur de Europe, så kunne du lægge et link ind til C-Me? Samt evt fortælle hvornår den bliver lanceret? Jeg kan nemlig ikke finde den i app store?
Tak :)
KH Gitte
Gitte Søby
juli 7, 2017Hej Gitte
Strengt taget er det et mobil-website og urlen er https://conversationsmadeeasy.dk/
Den er online nu, så det er bare at gå i krig.
Hav en forrygende ferie og god fornøjelse med samtalerne!
Sommerhilsner
Gitte :-)