Game of Thrones chatbot opfrisker din hukommelse

2 Min læsning

I en verden med ulve, troldmænd, hvide vandrere og drager, mangler der én ting: (chat)bots! Da Game of Thrones nærmer sig sin 7. sæson, kan det være svært at huske og finde rundt i yndlingspersoner, dem der døde undervejs og ikke mindst deres indbyrdes relationer. For at gøre alle os fans klar til den nye sæson, har det London-baserede kreative bureau Catch udviklet en “GoTBot”. En Facebook chatbot, der fungerer som en digital encyklopædi.

Serien Game of Thrones har vundet stor berømmelse for netop dens uforudsigelighed og forfatterens vilje til nådesløst at aflive hovedpersoner. GoTBotten kommer derfor lige i tide bevæbnet med både fakta, GIF’s og vittigheder, der skal komme dine hukommelseshuller til livs. Kan du fx navnene på Daenery’s drager eller House of… hvad var det nu?

Botten kan startes på tre måder:
1) Som et spil “død eller levende”.

2) Med udgangspunkt i karakterernes baggrund og de perifære slægtninge. Her får du lynhurtig paratviden om alt du skal vide; fra stamtræer til karakterernes kælenavne. Og meget mere.

3) Botten har også en humoristisk dimension, der fx fortæller jokes: “Hvad er Hodors yndlingsmorgenmad? Raisin Bran”. Botens skabere har tydeligvis sans for humor og der bliver også “trollet”, når det kommer til karakterer som Jon Snow (spolier alert for sæson 6 nedenfor).

Facebook chatbotten er kunstig intelligent, dvs. den bl.a. er klog nok til at fortælle dig, hvis du bevæger dig udenfor seriens grænser gennem chatten. Den lærer den også af sine svar og din respons, så den bliver bedre til at tilbyde den information, du efterspørger.

GoT-botten er et glimrende eksempel på, hvordan bots for alvor er ved at gøre deres éntre i besked-apps, såsom Facebook Messenger, WeChat mv. Fælles for disse er, at bots tilføjer funktionalitet direkte inde i besked-appen, så du slipper for at skifte til en anden fx native app. I takt med at teknologien udvikles, vil kunstig intelligens generelt blive et grundelement i de chatbots, du vil møde i fremtiden.

Du selv kan prøve chatbotten via Facebook Messenger og få svar på alle dine Game of Thrones spørgsmål inden 7. sæson vender tilbage på streamingtjenesten HBO Nordic den 17. juli 2017.

15.000+ abonnerer allerede på Christianes personlige nyhedsbrev

Vil du også have adgang til gratis insider-fordele, analyser, podcasts og e-bøger om fremtidstendenser og afgørende techtrends?

Del dine tanker?

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

four × three =

1 Comment