Jeg kan huske i gamle dage, hvor noget at det mest romantiske var at dele hovedtelefoner med en sød fyr og lytte til den samme musik på en walkman. Noget helt andet end at lytte højt til musikken ud i et lokale. Man blev nød til at sidde tæt og musikken var en synkronoplevelse i et helt privat rum. Iøvrigt også tit forbundet med hyggelige, intime situationer som lejrbål eller busturer.
At opleve musik eller film med andre mennesker har alle dage været noget særligt intimt. En tur i biografmørket er noget andet end at se en film i fjernsynet. At binge sin yndlings- Netflix serie med én man holder af er nærmest en tillidserklæring. At se afsnit af en serie man normalt ser sammen, er serieutroskab. Og at bruge Netflix som påskud for at invitere én hjem som man i virkeligheden gerne vil knalde har fået sit helt eget udtryk “Netflix and Chill”.
Tiden hvor store danske tvserier samlede hele landet søndag aften er ved at være en saga blog. Godt nok følger mange (af de gamle) stadig med på flowtv, men flere og flere laver “catch up” online, hvor muligheden for selv at bestemme tidspunktet er til stede.
Den store fordel ved streamingtjenester er, at man selv bestemmer, hvad man vil se og hvornår. Det sociale problem er jo så, at med mindre man er i samme rum og ser filmen eller serien sammen med andre i det rum, så er man ofte ude af sync med dem, der også ser serien. Man er foran eller bagefter og samtale om serien (både ved kaffemaskinen og på sociale medier) er besværliggjort af frygten for at komme med spoilers. Vi kan indforstået sige “Red Wedding” og blinke til andre Game of Thrones fans som er på ca. samme niveau. Men den synkrone samtale og realtidsnærværet omkring en film eller en serie man sammen følger er udfordret.
Realtidsoplevelsen er naturligvis fordelen ved flowtv. Når der broadcastes ser vi alle med på én gang. Det er jo vældig folkeligt og bredt, og blandt sociale medier er Twitter det bedste til at samles på, når der er fællesseening af Vild med Dans, foldboldkamp eller Xfactor. Men intimt og romantisk er det ikke. Hvad gør vi så, når vi både vil have streamingtjenesternes ekstreme fleksibilitet, men samtidig savner at kunne dele oplevelsen i realtid med én vi godt kan lide, men som vi ikke er i stue med?
Jeg har prøvet at lave en aftale med en veninde i udlandet. At vi skulle se en film på Netflix på samme tid og chatte om filmen imens på Snapchat. Først skulle vi sidde klar. Trykke play på samme tidspunkt. Men hvis netværket driller eller den ene skal på toilettet, så er vi pludselig ude af sync og så virker det bare ikke rigtigt.
Men behovet for den intime, longdistance realtids-streamingoplevelse findes. Og det ser nu ud til at flere tager konsekvensen og forsøger at bringe løsninger ud ud til folket. Showgoers er en Chrome extension udviklet af en fyr, som boede i New York og gerne ville kunne se Netflix med sin kæreste på vestkysten. Tjenesten genererer et link du kan dele med lige så mange du vil. Så man kan hygge med sin udkårne eller se en film med vennerne. Også selvom mor og far har sagt man ikke må gå ud.
Jeg har også hørt at Netflix selv arbejder på at indfører netop denne form for sam-sening. Og når det sker vil jeg sidde klar med popcorn, varm te og slikskål. Måske alene i min sofa, men helt sikkert sammen med én jeg godt kan lide.
Del dine tanker?